Da SF for ganske nylig præsenterede et udspil, der skal give pressede lønmodtagere mulighed for at gå ned i tid i en begrænset periode, fik det hele redaktionsgangen i Pilestræde til at dåne over venstrefløjens økonomiske uansvarlighed. 

Forslaget var ifølge Berlingskes lederspalte »elendigt, skævt, dyrt og destruktivt«, og vores ellers så milde og – som hun selv siger det – kedelige formand, Pia Olsen Dyhr, ville »erstatte næstekærlighed med staten«.