Selvfølgelig skal vi ikke opkalde gader efter kriminelle

Skal man opkalde en vej efter Yahya Hassan, og bør man i det hele taget opkalde veje eller steder efter personer, som har været dømt for kriminalitet? Nej, siger Lars Boje Mathiesen, kulturordfører for Nye Borgerlige.

Digteren Yahya Hassan skal ikke have opkaldt en vej efter sig, mener Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige. Søren Bidstrup

Dette er en pro et contra. Læs Rabih Azad-Ahmad, rådmand for Kultur- og Borgerservice i Aarhus Kommune, argumentere for det modsatte synspunkt her.

Efter Yahya Hassans dødsfald er der opstået en debat om, hvorvidt man skal opkalde en vej efter ham i Aarhus. Dette vanvittige forslag kommer selvfølgelig fra de Radikales rådmand i Aarhus, Rabih Azad- Ahmad, som gang på gang understreger, at han ikke er i stand til skelne mellem sit virke som rådmand for en dansk kommune, og sit tilhørsforhold til Gellerup og den åbenlyse foragt for danske og demokratiske værdier, som lever i bedste velgående i området.