Seksuel grænseløshed i arkitektbranchen: Gør op med ulige magtforhold og indfør krav om diversitet

Alle ved, at der alt for længe har resideret en usund kultur i arkitektbranchen. Er man i tvivl, kan man jo læse nogle af de mere end 180 vidnesbyrd, som initiativet Sexism in Architecture offentliggjorde sidste år i #metoos anden bølge. Det er vi nødt til at gøre noget ved.

»Men hvordan udvisker vi de åbenlyse magtforskelle og fremmer kønsdiversiteten? Lad os først og fremmest stoppe med at påstå, at der mangler kvalificerede kvinder i vores branche,« skriver Dorte Mandrup og Frants Nielsen. JOHN MACDOUGALL

Arkitektbranchen har svigtet sine kvindelige kollegaer og studerende. Det er en utvivlsomt kendt hemmelighed, at der på skolerne og flere tegnestuer befinder sig en krænkelseskultur, der nok ikke lader forholdene på TV 2 meget tilbage.

Fuckability og lækkerhed har også været en del af værdisætningen i arkitektbranchen. Det kan mange kvindelige arkitekter skrive under på.