Det er desværre en kendsgerning, at Syddansk Universitet, SDU, – på Filosofistudiet – har indført kønskvoter på pensumlisterne. Disse kønskvoter betyder i praksis, at det er bestemt på forhånd, at 30 procent af forfatterne på pensumlisterne skal være kvinder. Er underviserne ikke i stand til at opfylde dette krav, skal de redegøre herom for studienævnet.

Faktum er, at man tilsidesætter det faglige niveau, når man udvælger materialet på pensumlisterne efter køn og ikke efter kvalitet. Viden er grundlaget for oplysning – og den faglige udvikling, som oplysningen medfører, er eksistensgrundlaget for skolegang og uddannelse. Det har universiteterne øjensynligt glemt alt om.