Martin Ågerup fra CEPOS langer her i avisen 8. marts hårdt ud efter regeringens ambitioner om frisættelse ved at kalde dem »vage og uforpligtende«. Han bilder sig selv ind, at der er »god grund til at frygte, at socialdemokraterne vil modarbejde det frie valg«. En påstand som utvivlsomt kalder på et eftertjek.
Lad os først og fremmest understrege, at Socialdemokratiet er glade for alt, hvad der står skrevet om frisættelse i regeringsgrundlaget. Det er en dybtfølt ambition, som helt grundlæggende bunder i, at vores velfærdssamfund ikke kan hænge sammen uden den lokale selvbestemmelse, tillid til dem der har fagligheden og tid til kerneopgaven.
Del: