Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Russisk udenrigsminister langer ud efter Danmark – Mette Frederiksen må holde hovedet koldt

Rusland har for alvor langet ud efter Danmark i forhold til vores ageren med Nord Stream 2-projektet. På en måde, så det tvinger Mette Frederiksen til at reagere.

»Danmark er fanget i en ubekvem storpolitisk klemme mellem Rusland og Tyskland på den ene side og USA (og EU) på den anden,« skriver Jørgen Siemonsen om Nord Stream 2-sagen. Foto: REUTERS/Anton Vaganov/File Photo Fold sammen
Læs mere
Foto: Anton Vaganov

For første gang i Nord Stream 2-projektets (NS2) historie varsler Moskva nu ifølge Financial Times i weekenden om mulige kritiske forsinkelser i gasrørsledningens færdiggørelse. Og især Danmark gøres til syndebukken.

Ruslands udenrigsminister Sergej Lavrov langede i sidste uge ud efter Danmark for at have »politiseret« NS2. Lavrov påpeger, at Danmark bevæger sig på grænsen af de internationale havretskonventioner ved sin langsommelige behandling af NS2s ansøgninger om linjeføringen af gasrørledningerne i dansk farvand omkring Bornholm.

I den forbindelse mindede han om, at Danmark ikke havde nogen indsigelser mod linjeføringen, dengang Nord Stream 1 blev anlagt og idriftsat i 2012. Lavrov sluttede sine beskyldninger med at opfordre den danske regering til at opgive »the policy of confrontation and make the right decision«. Et klart budskab fra Moskva, som næsten kun kan opfattes som en trussel om yderligere russiske skridt, hvis Danmark ikke »makker ret«.

Jørgen D. Siemonsen Fold sammen
Læs mere

Med Lavrovs håndfaste »indspark« er det også første gang, at NS2 bevæger sig op på absolut udenrigspolitisk topniveau i Moskva. Tidligere har sagen befundet sig på et mere teknisk/energipolitisk plan i og med, at NS2 ejes og drives af et »kommercielt« aktieselskab, NS2 AG, med hovedsæde i Zug, Schweiz, og med tyskeren Matthias Warnig i spidsen. Men NS2 er rent faktisk ejet af det statslige russiske energiselskab Gazprom, som tegner sig for en afgørende del af Ruslands »hårde« valutaindtjening.

Det er i øvrigt påfaldende, at Lavrovs intervention falder lige i kølvandet på USAs annoncering af, at Kongressen snart vil vedtage sanktioner mod (europæiske) firmaer, der deltager i finansieringen af og leverancer til NS2. Lavrov kom imidlertid ikke direkte ind på disse mulige sanktioner, men henviste til, at NS2 bliver opført af de bedste selskaber på dette felt i Europa.

USA har gennem det seneste års tid truet med sanktioner, men for nylig meddelte den amerikanske energiminister Rick Perry under et besøg i Kiev, at et lovforslag om NS2-sanktioner ville blive fremsat i Senatet i den nærmeste fremtid. Perry fortsatte: »Lovforslaget vil blive vedtaget af Repræsentanternes Hus – og underskrevet af præsident Trump.«

Som sagt, så gjort: Sidste uge blev lovforlaget behandlet i Senatets udenrigskomite, hvor der som ventet blev fremsat en række ændringsforslag. Lovforslaget bakkes op i Repræsentanternes Hus af både Republikanerne og Demokraterne og vil forventeligt komme til afstemning i begge kamre i løbet af sommerhalvåret. Forslaget, der benævnes »Protecting Europe's Energy Security Act of 2019 (S.1441)« vil i givet fald især ramme rederier, skibe og personer, der er involveret i at nedlægge gasrørledningen på Østersøens havbund.

»Desuagtet er den danske regering efter Lavrovs håndfaste udfald forleden for alvor tvunget til at gå mere aktivt ind i en samlet stillingtagen til NS2-projektet.«


Og her kan dansk erhvervsliv komme i en alvorlig klemme. Det gælder ikke mindst det danske rederi Blue Water Shipping i Esbjerg. Blue Water har nemlig vundet en kontrakt på ca. 300 millioner kroner til at fragte og oplagre de omkring 115.000 rør til NS2. Blue Water kan derfor blive blandt de hårdest ramte af amerikanske sanktioner. Blue Waters formand Kurt Skov har tidligere udtalt, at selskabet ikke blander sig i politik, og »sanktioner forholder vi os (kun) til, hvis de bliver til noget«.

Desuagtet er den danske regering efter Lavrovs håndfaste udfald forleden for alvor tvunget til at gå mere aktivt ind i en samlet stillingtagen til NS2-projektet. Danmark er fanget i en ubekvem storpolitisk klemme mellem Rusland og Tyskland på den ene side og USA (og EU) på den anden.

Det har i øvrigt vakt betydelig opsigt, at det velanskrevne og seriøse franske ugemagasin L'express for nylig har antydet, at USAs justitsministerium skulle benytte sine hvidvaskundersøgelser af Danske Bank som pressionsmiddel mod den danske regerings stillingtagen i NS2-sagen.

Hvorom alting er hører denne sag nu rettelig hjemme på statsminister Mette Frederiksen og udenrigsminister Jeppe Kofods bord. Her er det både rigtigt og vigtigt, at Danmark holder hovedet koldt og fortsat udviser både grundighed og forsigtighed med at udstede tilladelser til NS2, hvis man skønner, at disse strider mod fundamentale danske interesser – ikke mindst Østersøens skrøbelige havmiljø, skibstrafikken og Bornholms ve og vel. Den politiske udvikling i Rusland og Putins fortsatte aggressioner rundt omkring på kloden gør ikke ligefrem situationen lettere for NS2s videre skæbne.

Ja – hvem ved – måske kan NS2-projektet, hvis alt går galt for Putin, risikere at ende som en tusind kilometer lang fejlinvestering på bunden af Østersøens mørke vande?