Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Rockwool Fonden vildleder i debatten om integrationsydelse

Analyse fra Rockwool Fonden viser, at lavere ydelser øger den strukturelle beskæftigelse, så hvorfor udlægger forskningsenheden det så som om, det modsatte er tilfældet?

»Den vildledende udlægning fra RFF står i skarp kontrast til vismændenes gennemgang af en række videnskabelige studier af effekten på beskæftigelsen,« skriver bla. Mads Lundby Hansen om effekter af integrationsydelse. På billedet demonstration på Rådhuspladsen i Aarhus mod et lovforslag om lavere integrationsydelse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Thaysen

Rockwool Fondens Forskningsenhed (RFF) har fremlagt et studie af effekten af lavere ydelser til flygtninge. Udlægningen af undersøgelsen har været, at lavere ydelser (i praksis Foghs starthjælp og Løkkes integrationsydelse) ikke øger beskæftigelsen.

Senest i Berlingske 27. november, hvor forsker Ole Agersnap henviste til, at RFFs studie viser, at lavere ydelser »forværrer« integrationen, ligesom det blev anført, at lavere ydelser ikke øger beskæftigelsen på længere sigt.

Denne udlægning af RFFs studie er faktuel forkert, men den har desværre bredt sig ud over det danske mediebillede. RFFs studie viser faktisk, at lavere ydelser øger flygtninges strukturelle beskæftigelse, og det er alene RFFs ansvar, at deres studie bliver helt forkert udlagt.

Den vildledende udlægning fra RFF står i skarp kontrast til vismændenes gennemgang af en række videnskabelige studier af effekten på beskæftigelsen. Her skriver vismændene som konklusion på de mange studier: »Lavere ydelser til flygtninge har resulteret i færre flygtninge på kontanthjælp og flere i beskæftigelse.« Som det vil fremgå nedenfor, viser RFFs studie nøjagtig det samme. RFF kommunikerer bare det modsatte.

Mads Lundby Hansen Fold sammen
Læs mere

I RFFs konklusion skrives, at »Indførelsen af starthjælp i 2002 fik flere flygtninge hurtigere i arbejde. Men på trods af den hurtigere beskæftigelse er der ingen beskæftigelseseffekter på den lange bane.«

Carl-Christian Heiberg Fold sammen
Læs mere

Hvordan vil langt de fleste mennesker fortolke den sætning? Formentlig som om, at der ikke er nogen varig positiv beskæftigelseseffekt af starthjælpen. Den udlægning bekræfter seniorforsker Rasmus Landersø fra RFF til DR.

Jørgen Sloth Fold sammen
Læs mere

»Vores analyse viser, at starthjælpen på kort sigt fik flere flygtninge i beskæftigelse, men den viser også, at på lang sigt var der ikke nogen beskæftigelseseffekt. Så der var altså ingen forskel på beskæftigelsesniveauet, alt efter om man kunne få kontanthjælp eller kunne få starthjælp,« siger han.

Problemet med RFFs fremstilling er, at RFFs analyse faktisk viser, at den strukturelle beskæftigelse øges. Altså det modsatte af, hvad RFFs konklusion umiddelbart giver indtryk af. Hvordan kan det så være? RFF finder en positiv effekt på beskæftigelsen af starthjælpen for personer, der har været op til seks år i landet. For flygtninge, der f.eks. har været et-to år i landet, løfter starthjælpen beskæftigelsesgraden (andelen af gruppen, som er i beskæftigelse) med otte pct. point (fra 14 pct. til 22 pct.).

Disse resultater betyder, at lavere ydelser til indvandrere øger den strukturelle beskæftigelse. Fordi der hele tiden kommer nye indvandrere til Danmark (og derfor vil der altid være flygtninge, der har været i landet f.eks. et-to år). Enten har RFF overset denne pointe, ellers har RFF en politisk mission.

RFF gør meget ud af, at effekten af starthjælp er nul efter ni-ti års ophold i landet (deraf deres vildledende konklusion om ingen varig effekt). Resultatet kan ikke komme bag på nogen. Starthjælpen udløber, når personer har været på ydelsen syv år. Herefter bliver ydelsen forhøjet til almindelig kontanthjælp, og så er det mildest talt svært at håbe på nogen effekt af lavere ydelser. Hele RFFs konklusion er bygget op om en situation efter ni-ti år, hvor starthjælpen er bortfaldet.