Robert levede et liv i konstant angst: Da jeg som 19-årig fortalte min tante, at jeg er bøsse, slog familien hånden af mig

Livet som homoseksuel i Polen er vanskeligt. Det oplevede Robert Winther, der er født og opvokset i Polen, og som 14-årig fandt ud af, at han er bøsse.

»Der foregår en heksejagt i Polen, hvor man vil gøre homoseksuelle til fjender med nogle egenskaber, vi ikke har,« skriver Robert Winther om, hvordan han som homoseksuel oplevede sin barndom og ungdom i Polen. Tobias Kobborg

Jeg er opvokset i Polen, men mens jeg levede i Polen, oplevede jeg at blive straffet for noget, jeg ikke havde gjort. Det var et liv i isolation og ensomhed med et tvivlsomt håb om en værdig fremtid – alt sammen på grund af min seksualitet.

At forlade landet er noget af det bedste, jeg har gjort. Det bekymrer mig, at nogle stadig er nødsaget til at leve et liv, der ligner mit fra dengang.