I lyset af de nylige sundhedspolitiske tiltag med Kræftplan V og psykiatripakken undrer jeg mig over, at der endnu en gang ikke bliver kigget på at forbedre forholdene hos de praktiserende læger. 

Der skal ikke herske tvivl om, at jeg synes, det er vigtigt, at særligt psykiatrien endelig får flere ressourcer, men hvorfor taler vi ikke om de praktiserende lægers rolle og betydning i forhold til hurtigere rettidig behandling?