Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Du kan indsende forslag til kommentarer på debat@berlingske.dk.

Regeringens retorik mod udlændinge bringer danske værdier i fare

Det er ikke blot det yderste højre med Paludan i spidsen, der graver en dyb grøft mellem »os og dem«. Regeringsbærende partier som mit eget hjælper godt til. Lad mig kalde en spade for en spade: Med vores nuværende tilgang skaber og bibeholder vi selv de parallelsamfund, vi kritiserer.

»Flygtninge og indvandrere skal tilsyneladende igen i år være et af temaerne, som skal gøre det klart for vælgerne, hvad forskellen er mellem rød og blå. Det er ærgerligt,« skriver Lars-Christian Brask. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sune Skallerup Sørensen Sune Sk

Inden påskeferien stillede tre Venstre-ministre sig op på et pressemøde med et budskab: »En stemme på rød blok er en stemme på flere asylansøgere«.

Det argument vil jeg ikke anfægte. Jeg vil derimod på det kraftigste anfægte den retorik, vi forsøger at stå som bannerførere for, og beklage over for de mennesker, der bliver taget ufrivilligt til gidsel i denne debat.

Flygtninge og indvandrere skal tilsyneladende igen i år være et af temaerne, som skal gøre det klart for vælgerne, hvad forskellen er mellem rød og blå blok. Det er ærgerligt. Som politikere har vi et ansvar for at bevare den velfærdsstat og de danske værdier, som hele vores samfund er bygget op om.

Lars-Christian Brask Fold sammen
Læs mere
Foto: Lars-Christian Brask Frank Thoms.

Vi bringer ubevidst velfærdsstaten og de danske værdier i fare, når vi taler om »et Danmark for danskerne«. Hvorfor? Det er egentlig meget simpelt. Vores velfærdssamfund er bygget op på tre elementer: fremdrift, sammenhængskraft og tillid. Det kræver ikke meget at se, at den politiske agenda om flygtninge og indvandrere fordrer det helt modsatte af netop de tre elementer.

Jeg mener, at vi gennem arbejdsmarkedet kan skabe grundlaget for at bevare velfærdsstaten og vores værdier, og det kan vi gøre netop ved at inddrage flygtninge og indvandrere i meget højere grad. Vi lærer at forstå hinanden, og vores sprog, skikke og kultur opleves positivt frem for at blive mødt af en solid mur, isolation og en distancerende retorik.

Indvandrere og flygtninge fra krig, død og ødelæggelse har svært ved at blive en del af arbejdsmarkedet – og flere bliver ikke kaldt til samtale på grund af deres udenlandske navn. Det er uudnyttet potentiale og skal ses som en ressource, ikke en omkostning. De kan og skal være med til at skabe vækst og fremdrift. Vi skal ikke skælde ud på dem, fordi de »tager vores arbejdspladser«. Smid de dårlige og fordummende skræmmekampagner ud. I dag sender en lang række europæiske nabolande deres arbejdskraft til Danmark – fordi vi netop har for få hænder eksempelvis i byggebranchen.

»At holde mennesker med lysten til at arbejde væk fra arbejdsmarkedet i flere år er grundlæggende spild og ekstremt demotiverende.«


Der findes i dag en strukturel modstand mod at få reelle flygtninge og indvandrere ind på arbejdsmarkedet. Når de kommer til landet, må de ikke tage sig et arbejde, før deres papirer er godkendt, og det er principielt også fint, hvis det ikke var fordi, vi ikke tog flere år om at behandle dem. At holde mennesker med lysten til at arbejde væk fra arbejdsmarkedet i flere år er grundlæggende spild og ekstremt demotiverende.

De fleste mennesker, der kommer herop, er vant til at arbejde hver eneste dag og generelt mange flere timer end danskerne. Når vi vil behandle deres sag først, må vi gøre det hurtigere. I Schweiz har man i en årrække behandlet langt de fleste sager inden for det første døgn. Derudover har man opstillet en række simple kriterier for, hvornår man er dømt ude eller inde.

Frem for at være passiv-aggressive og nøle af sted med to års sagsbehandling, før man kan få lov til at bo og arbejde i Danmark, bør man måske i stedet se til andre lande, som har større succes med den interne tillid, arbejdslyst og sammenhængskraft. I stedet for at tale konsekvent om dem, vi »ikke vil have«, skulle vi måske i stedet tale om dem, »vi gerne vil have«, så vi ikke lukker muligheden for at tiltrække produktiv og villig arbejdskraft.