Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Red min nabos liv, luk landet i påsken

Hvordan forhindrer vi, at vi nogen tid efter påske pludselig ser en brat stigning af alvorlige og dødelige tilfælde af covid-19 rundt om i yderområderne i Danmark? Et udgangsforbud er en god idé.

KIRSTEN STRANDGÅRD Fold sammen
Læs mere
Foto: Jan Jørgensen

Jeg skriver fra Danmarks største rekreative område med en appel til regeringen: Beskyt de svageste og luk landet i påsken.

Her i Odsherred har vi en speciel demografisk sammensætning, idet vi er landets største sommerhusområde. I påsken og sommerferien mangedobles indbyggertallet. Det har vi en hundredårig tradition for, og vi værdsætter penduleringen mellem fredelige perioder og perioder med stort pres fra sommerhusfolket – det er vores livsnerve, og vi møder hinanden med et smil.

På det seneste er smilet dog fuldstændig stivnet, og jeg er overbevist om, at den forestående påske kommer til at koste mange liv blandt især Odsherreds gamle og svage.

Når sommerhusgæsterne ankommer her til området, lægges der et markant større pres på især dagligvarehandlen, to kulturer mødes, men sød musik opstår ikke altid. En kultur, hvor tempoet i det daglige ikke er særlig højt, møder en kultur, som måske primært udspringer fra et af Danmarks vækstlokomotiver, hovedstadsområdet. Kontrasten plejer at give en god udveksling, men nu frygter jeg en mere dyster en af slagsen.

»Så hvordan retfærdiggør vi et scenario, hvor smitten i påskeferien så at sige flyttes rundt i det ganske land?«


Vi er selv en yngre børnefamilie og har mennesker tæt på, som vi holder uendelig meget af, som er så svækkede af forskellige omstændigheder, at vi er rædselsslagne ved tanken om, at de bliver smittet.

Kontrasten mellem den livsens alvor, der udspiller sig her i vores område på hverdagsplanet, hvor der dagligt kæmpes med helbredsproblemer efter et ofte langt og hårdt liv i samfundets tjeneste, og så de ressourcestærkes behov for en hyggetur i sommerhuset hænger i denne krisetid slet ikke sammen.

De gamle handler ængsteligt ind med respekt for situationen, alt imens familier og grupper af venner og veninder møder talstærkt op for at samle forråd i den hyggelige og traditionsrige fælles sommerhus-indkøbstur – man associerer det at handle ind til sommerhuset så fundamentalt med ferie og afslapning, at selv appeller fra lokale købmænd ikke imødekommes. Det er ud fra et psykologisk perspektiv sikkert både forståeligt og menneskeligt.

Jeg er ikke virolog, men jeg har ligesom mange andre danskere med umage tilegnet mig viden om, hvorledes virus spreder sig, og især hovedstadsområdet er jo hårdt ramt. Så hvordan retfærdiggør vi et scenario, hvor smitten i påskeferien så at sige flyttes rundt i det ganske land? Og nok så væsentligt: Hvordan forhindrer vi, at vi nogen tid efter påske pludselig ser en brat stigning af alvorlige og dødelige tilfælde af covid-19 rundt om i yderområderne i Danmark?

Alt sammen blot for, at de danskere, der er raske og ressourcestærke nok til at hygge sig i sommerhuset, kan gøre, som de plejer i påsken på bekostning af de sårbare, som ikke har noget alternativ til at bo og handle der, hvor de nu engang befinder sig?

Jeg beder regeringen indtrængende: Hjælp danskere i de rekreative områder og befolkningen i byerne med fortsat at sameksistere i fred og fordragelighed, når dette mareridt er overstået, men først og fremmest, red min elskede nabos liv. Giv os et udgangsforbud i påsken!

Mathias Nielsen er komponist