Realismen har svagheder, men er stadig den bedste teori til at forklare Ukraine-krisen

Jeg ærgrer mig over, at jeg ikke har været tydelig om Ruslands særlige kultur, om imperialismen, om Putin og om betydningen af følelser, ikke mindst fordi jeg har skrevet bøger og talrige artikler om alt dette, skriver Kasper Støvring.

»Putin har helt sikkert imperiale drømme, men de begrænses af Ruslands militære kapabiliteter; Rusland er slet ikke stærk nok til at invadere og besætte Baltikum, der tilmed er en del af NATO. Nu havde jeg som sagt heller ikke forudset invasionen af Ukraine. Det virkede ikke rationelt, og jeg underkendte betydningen af imperialisme og Putins idiosynkrasier,« skriver Kasper Støvring. Niels Ahlmann Olesen

Realister har »taget alvorligt fejl af virkeligheden«, skriver Pierre Collignon 12. marts i Berlingske. Realister som undertegnede mener, at stater bekymrer sig stærkt om sikkerhed; hvis Rusland havde fået garantier for, at Ukraine ikke ville blive medlem af NATO, ville Rusland ikke have invaderet Ukraine. Men, siger mine kritikere, krigen handler ikke om sikkerhed, men om Putins drømme om et nyt russisk imperium.

Det er rigtigt, at realismen har svært ved fuldt ud at forklare krigen, og det er også rigtigt, at jeg som langt de fleste ikke forudså invasionen. For Ukraine ville sandsynligvis forblive en neutral stødpudestat. Hvorfor dog invadere og risikere et nyt Afghanistan?