Som mangeårig debattør i dagspressen har jeg ikke så sjældent udtalt mig om integration. Men efter igen at have lyttet til en debat i P1 med blandt andre Geeti Amiri samt andre af Tordenskjolds soldater fra den vedvarende integrationsdebat og læst endnu en bog om livet i ghettoen af en forfatter med fremmedklingende navn, gik det op for mig, at medier og forlag lever fedt af, at personer med ikkeetnisk baggrund spiller ukritisk med på den kulturelle integrationsindustris melodi. I min optik er det nok det, der bidrager allermest til stigmatiseringen af personer, der hedder Fatima, Ahmed eller Rami. Som om vi ikke har andre kompetencer.
For tre år siden besluttede jeg mig for at skrive en roman. Som historiker var det nærliggende, at den skulle være historisk fiktion. Valget faldt på den hollandske guldalder og maleren Vermeer, hvis billeder altid har fascineret mig. Da manuskriptet lå klar, gik jeg straks i gang med at sende det rundt til en række forlag.
