Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Progressiv arveafgift med højere bundgrænse

Socialdemokratiet vil med et nyt udspil skrue op for arveafgiften. Vi har spurgt SF og K, hvordan de gerne vil ændre den omdiskuterede afgift, som modstandere kalder for »en dødsskat«.

»Sammenhængen mellem hvor velhavende du er i forvejen og hvor meget du arver, er klokkeklar,« skriver Lisbeth Bech Poulsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt / Ritzau Scanpix

»Det skal kunne betale sig at arbejde«. Denne floskel har vi skullet høre fra vores nuværende regering igen og igen. Men det kan det jo ikke. Ikke når formueuligheden stiger og der er større økonomisk fordel i at gifte sig med en rig enke end der er i at gå på arbejde, som økonomen Thomas Piketty udtrykker det.

VLAK-regeringen nedsatte arveafgiften for de rigeste virksomhedsarvinger fra 15 til fem procent under mantraet »det skal kunne betale sig at arve« og efter den bibelske henvisning »den der har, skal mere gives.«

Lisbeth Bech Poulsen Fold sammen
Læs mere
Foto: Lisbeth Bech Poulsen Steen Broga.

I SF ønsker vi, at der er en højere bundgrænse for, hvornår man betaler arveafgift. I dag ligger den på knap 300.000 kroner, før man betaler 15 procent for det, man arver derover - vi ønsker at hæve grænsen til 500.000. Vi mener så også at arveafgiften, som vores indkomstbeskatning, skal være progressiv. Så arvede formuer på over to millioner kroner skal betale en arveafgift på 30 procent, stadig med en bundgrænse på en halv million.

Lad mig komme med nogle eksempler: Hvis du arver op til en halv million, så er det med vores model helt skattefrit. I modsætning til den nuværende model, hvor du skal aflevere lidt over 30.000 kroner i arveafgift. Hvis du derimod arver mere end to millioner, hvilket er tilfældet for de færreste, skal der afleveres 315.000 kroner med vores model, mod 300.000 kroner i den nuværende model.

Det synes vi er rimeligt. Det burde liberale partier også mene. For det at arve store formuer, giver jo en forlomme, der er helt og aldeles tilfældig. Vi ser, at formue-uligheden er stigende. I Danmark har vi relativ stor lighed når det kommer til lighed i indtægter. Men formuerne koncentrerer sig gennem generationer og betyder, at Danmark har en overraskende stor formue-ulighed.

De rigeste arver også mest. Sammenhængen mellem, hvor velhavende du er i forvejen og hvor meget du arver, er klokkeklar og beskrevet af tænketanken Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. De, der arver mest, har selv de største formuer. Således har børnene af de ti procent med de højeste efterladte nettoformuer selv en gennemsnitlig nettoformue på knap 1,8 mio. kr. De efterladte, der står til at dele en arv på omkring fem mio. kr., har altså selv allerede en nettoformue på 1,8 mio. kr., før de arver. Og vice versa med de, der har mindst, ja, de arver også mindst – det vil sige de arver kun gæld. En lavere arveskat er altså klokkeklart en skattelettelse til de mest velhavende.

I SF synes vi at det er helt rimeligt, at der er en høj bundgrænse. Ved en halv million, så er det langt over halvdelen, der arver, som ikke skal betale arveafgift. Men vores arveafgift skal være progressiv, ligesom andre steder i vores skattesystem. For det er ikke muligt både at gå ind for lige muligheder og samtidig være imod beskatning af store arvede formuer.

​Dette er en del af en debatduel med udgangspunkt i spørgsmålet »Hvad skal der ske med arveafgiften?« Du kan læse det modsatte synspunkt skrevet af Mette Abildgaard (K) her.