Politikere, lovgiv på klima- og sundhedsområderne! Også der, hvor det gør ondt på vores frihed

Folketinget lovgiver jo helt naturligt på udlændingeområdet, retspolitik, skat, men slet ikke nok, når det gælder folkesundhed og klimaindsats. Områder, vi som danskere aktivt skal fremme gennem lovgivning.

»Vi tror på, at markedet skal klare den på den lange bane og fritager i mellemtiden os selv for at ændre livsstil. Og politikerne ser alt for passivt til,« skriver Jon Stephensen om klima- og sundhedsproblemerne i Danmark. Her ses skoleelever fra Aarhus med bannere på Rådhuspladsen under International Klimastrejke i Aarhus, fredag 15. marts 2019. Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Jeg hylder også frihed – men jeg hylder endnu mere politikere, der tager ansvar. Politikere, der tager ansvar, når vi nu ikke selv er i stand til at tage ansvaret for vores liv, og når gode argumenter og vilje slet ikke hjælper nok.

Vi dør tidligere end vores naboer, kunne Berlingske forleden fortælle.