Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Planteskoleejer: Arveafgiften bliver aldrig sund fornuft

Lars Andersen og Frederik Lasserre, hvor er motivationen for at skabe den næste C20-virksomhed i Danmark, når I hellere ser æbletræet fældet og hugget til flis fremfor at tage vare på det, så det kan give frugt mange år endnu og vokse podekviste til nye træer?

Foto: Martina Berg

Under overskrifterne »Arveafgift er yderst sund fornuft« argumenterer hhv. Lars Andersen fra Arbejderbevægelsens erhvervsråd og Frederik Lasserre fra tænketanken Cevea for at øge bo- og gaveafgifterne i Berlingske. Begge indlæg efterlader det indtryk, at de »riges« dumme børn ikke fortjener at arve en familievirksomhed, fordi de er uegnet til at drive denne.

Deres argumenter for at øge afgiften viser tydeligt, at de repræsenterer en lønmodtagerkultur fremfor en iværksætterkultur, som skaber job for lønmodtagere i private virksomheder. De formår ikke at tænke som en ejer af en virksomhed, og de forstår ikke de mekanismer, der driver iværksættere og ejere af generationsvirksomheder. Disse investerer ofte hele eller store dele af virksomhedens overskud i virksomheden, da virksomheden altid kommer først.

De overser helt, at de, der i dag har en virksomhed, enten i denne generation eller tidligere generationer har haft en idé, som de grundlagde virksomheden på. De har i mange tilfælde knoklet, taget en økonomisk risiko, som kunne få fatale konsekvenser for familien, og familien har ofte betalt en høj pris, fordi mor eller far har viet al deres tid og energi til den idé, de har fået.

De har betalt skat af det løbende overskud og medarbejderne af deres lønindtægt. Det er de virksomheder, vi med stolthed refererer til, når erhvervssucceser skal fremhæves og virksomheder skal børsnoteres.

»Problemet med bo- og gaveafgifterne er det kapitaldræn, der sker af mange virksomheder.«


Hvis Danmark ikke har sådanne virksomme erhvervsfolk, ville vi alle være fattige, da der ville mangle job i private virksomheder, som skaber det reelle grundlag for vores velfærd og mulighederne for at kunne udvikle vores samfund.

Det er en grov generalisering, grænsende til nedgørende, når Lars Andersen og Frederik Lasserre påstår, at personer arver en virksomhed, ikke udvikler den og forringer produktiviteten. Der findes mange eksempler på det modsatte, eksempler på at de nye ejere sætter en anden ledelse ind med andre kompetencer, end de selv besidder, eksempler på at de udvikler virksomheden i nye retninger og eksempler på at de ekspanderer virksomheden.

Lars Hvidtfeldt Fold sammen
Læs mere

Problemet med bo- og gaveafgifterne er det kapitaldræn, der sker af mange virksomheder, som hæmmer deres udvikling og konkurrencemæssige robusthed. Problemet er ikke kun procenten, men i lige så høj grad den ofte meget fiktive ansættelse af virksomhedens værdi, hvor arvtager kommer til at betale skat af en fremtidig forventning til virksomhedens udvikling og indtjening. Arveafgiften bliver aldrig sund fornuft.

På de vilkår og med en så ensidig lønmodtagertilgang, som de to ovenfor nævnte skribenter lægger for dagen, kan det være vanskeligt for mange unge og potentielle arvtagere til både små, mellem- og store virksomheder, at se en fremtid med det åg, det også er at overtage familievirksomheden.

Så kære Lars Andersen og Frederik Lasserre, hvor er motivationen for at skabe den næste C20-virksomhed i Danmark, når I hellere ser æbletræet fældet og hugget til flis fremfor at tage vare på det, så det kan give frugt mange år endnu og vokse podekviste til nye træer?