Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Penge er ikke alt for udenlandske topledere i Danmark

Danmark er kendt som et af verdens lykkeligste lande – og som et af de allersværeste lande i verden at falde til i. Blandt expats er Danmark nr. 63 af 64 i kategorien »personal happiness«, og nr. 64 af 64 når man måler på »at få venner«.

»Jens Chr. Hansens kommentar 31. oktober 2019 argumenterer for, at Danmark er attraktivt for udlændinge, bl.a. fordi der er god økonomi i det. (...) Jeg ville ønske han havde ret. Faktum er desværre, at Danmark er kendt som et af verdens lykkeligste lande – og som et af de allersværeste lande i verden at falde til i,« skriver Signe Biering Nielsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Marie Odgaard

Vi ved det godt. Penge er ikke alt. Og alligevel tror vi, at en stor løncheck til udenlandske topledere sikrer, at de bliver gode chefer. Det kan koste os dyrt.

Både politikere og erhvervsledere har rettet fokus på at tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft til Danmark. 11 af 24 af de største danske selskaber på børsen har hyret deres topchef i udlandet. Jeg tror, at det skyldes, at danske bestyrelser nu tør gå det næste skridt i internationaliseringen. De ved, at ny viden og global tænkning udefra kan give den nødvendige udfordring af business. En af måderne er at ansætte en udenlandsk topleder.

Jens Chr. Hansens kommentar 31. oktober 2019 argumenterer for, at Danmark er attraktivt for udlændinge, bl.a. fordi der er god økonomi i det. »Det er faktisk kun vejret i Danmark, der trækker ned,« skriver han.

Jeg ville ønske, at han havde ret. Faktum er desværre, at Danmark er kendt som et af verdens lykkeligste lande – og som et af de allersværeste lande i verden at falde til i. I en nylig analyse (InterNations 2019) udført blandt expats (højt kvalificerede udlændinge) i 64 lande, er Danmark nr. 63 af 64 i kategorien »personal happiness«, og nr. 64 af 64 når man måler på »at få venner«.

Signe Biering Nielsen Fold sammen
Læs mere

Det overrasker de fleste danskere – men ikke de expats, jeg taler med. De fortæller at de ikke bliver inkluderet i det tætte netværk. De går glip af afgørende informationer på jobbet, fordi de ikke er på »lystavlen«. De tilbringer år i Danmark uden at have oplevet et dansk hjem indefra.

Er det da ikke den udenlandske chefs eget ansvar at falde til? Jo, da. Men danske virksomheder har en kæmpe interesse i at »nudge« chefen og den medfølgende familie i den rigtige retning. Ellers risikerer man, at ansættelsen udvikler sig til en hovedpine for alle. Indkøringsperioden bliver længere, topchefen »leverer« ikke, og forlader måske stillingen inden kontraktens udløb. Og virksomheden mister medarbejdere. Vi danskere har nemlig en ret lav tærskel for dårlig ledelse. Herunder for udenlandske ledere, der – f.eks. på grund af dårlig indkøring – har en »skæv« ledelsesstil.

Fordi konsekvenserne er så store, er det overraskende, at danske virksomheder bruger så mange ressourcer på rekrutteringen, men så få på at få chefen til at lande godt (den såkaldte onboarding). Det er måske fordi det er svært at forestille sig, hvor udfordrende det er at flytte sig selv og sin familie til et nyt land og starte et yderst krævende job. Og så i øvrigt etablere netværk. Fra nul.

Løsningen er bl.a., at man ikke kun bruger penge på rekrutteringen, men også retter blikket indad. Er vi klar til en udenlandsk chef, med det knas, det giver? Hvad er vores reelle værdier (NB: ikke dem på papiret)? Stemmer vores virksomhedskultur overens med, at vi ønsker at blive mere internationale? Hvad med videndelingen? Og ikke mindst, hvordan støtter vi personen og familien, f.eks. i de første 12 måneder? Det er svære spørgsmål – men helt afgørende for at tage næste skridt i internationaliseringen.