Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Du kan indsende forslag til kommentarer på debat@berlingske.dk.

Paula Yacoubian er en ny libanesisk helt

I Libanon er der mange moderne og frihedsorienterede vælgere, som ønsker en markant politisk forandring. Den kendte studievært og politiske journalist Paula Yacoubian, som nu også er en af Libanons mest kendte politikere, er nok svaret på det ønske.

LEBANON-PARLIAMENT-YACOUBIAN
Paula Yacoubian repræsenterer nye toner i libanesisk politik. Forleden holdt hhun en tale i parlamentet, hvor hun gik i rette med bl.a. den manglende ligestilling mellem kønnene, Libanons forældede ægteskabslov samt den udbredte korruption og nepotisme. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anwatr Amro / AFP / Ritzau Scanpix

Ligesom i resten af de arabiske lande er der kommet mange nye politiske stemmer i Libanon. Der er dog en, man skal holde særligt øje med. Hun er nemlig toneangivende i forhold til en ny politisk kurs. Hendes navn er Paula Yacoubian.

Libanon har lige fået ny regering, og der er rekordmange kvindelige ministre, og for første gang har man fået en kvindelig indenrigsminister. Langt om længe, for der var valg 8. maj sidste år, men det er altså først nu, det er lykkedes at danne en regering.

Valget i maj sidst år var historisk, fordi det var det første valg, efter at man havde ændret valgsystemet, som gik fra kredse til relativ stemmefordeling.

Naser Khader Fold sammen
Læs mere
Foto: Naser Khader Naser Khader Linda .

Det libanesiske valgsystem har siden 1936 været sekterisk opbygget.

Indtil Første Verdenskrig var Libanon en del af det osmanniske rige. Efter Første Verdenskrig kom Libanon ind under fransk kontrol, og der blev i 1936 indført et politisk system, som grundlæggende var bygget på franskmændenes egen drøm om at oprette et kristent land i området.

Det fik man, men man fandt også ud af, at der var andre mindretal, man skulle tage hensyn til, og man opbyggede derfor en politisk magtdeling, som var proportional med de religiøse gruppers størrelse, men hvor grundloven slog fast, at Libanon altid skulle være kristent, premierministeren skulle være sunnimuslim og parlamentsformanden shiamuslim.

Det er blandt andet på grund af den sekteriske opbygning, at man nægter en halv million efterkommere af palæstinensiske flygtninge at få statsborgerskab i Libanon. 90 pct. af de palæstinensiske flygtninge er nemlig sunnimuslimer, og derfor vil fordelingen af magten mellem de religiøse grupper blive ændret markant.

Og derfor er man heller ikke udelt begejstret for det store antal sunnimuslimske syriske flygtninge, som er kommet til Libanon. Den sekteriske opbygning har nemlig svært ved at fungere, når der sker radikale ændringer i befolkningssammensætningen.

Nye toner

Man skulle tro, at den nye valglov ville give de små og uafhængige partier en chance, når der kunne hentes stemmer i hele landet, men sådan blev det desværre ikke ved dette valg. Man er faktisk lidt tilbage ved det gamle. Og dog, der var i hvert fald én uafhængig kandidat, som fortjener at få en del opmærksomhed, og så er vi tilbage ved kvinden, som jeg indledte med - nemlig Paula Yacoubian.

I Libanon er der mange moderne og frihedsorienterede vælgere, som ønsker en markant politisk forandring. Den kendte studievært og politiske journalist Paula Yacoubian, som nu også er en af Libanons mest kendte politikere, er nok svaret på det ønske.

Hun var en del af den uafhængige liste Kulna Watan, hun blev valgt og hun får flere og flere tilhængere.

Forleden holdt hun en fremragende tale i det libanesiske parlament. Med et fast blik vendt mod de øvrige parlamentarikere påpegede hun en række af Libanons dårligdomme og problemer. Talen blev da også efterfølgende delt flittigt på de sociale medier.

Hun pegede blandt andet på den generelle sekteriske opbygning, den manglende ligestilling mellem kønnene og ikke mindst ægteskabsloven, som tilhører det forrige århundrede.

Hun havde også fokus på den udbredte korruption og nepotisme, og problemerne med at folk generelt har for travlt med at berige sig. Hun talte også om klima og miljø.

Meget af dette er nye toner i libanesisk politik, og hun er derfor værd at holde øje med. Ikke mindst fordi hun får flere og flere tilhængere blandt den yngre del af befolkningen, hvor mottoet er: vi er først og fremmest libanesere, så kristne, muslimer osv.

Jeg forsøgte forleden at få hende til Danmark i anledning af kvindernes internationale kampdag 8. marts. Hun var desværre optaget til anden side, men ville gerne have været her.

En detalje, som gjorde indtryk på mig, var, at på trods af, at jeg ville sørge for, at hendes udgifter i forbindelse med et besøg ville blive dækket, insisterede hun på selv at finansiere et besøg i Danmark. Paula Jacoubian er en helt og fortjener international anerkendelse.