De senere års overbudspolitik på flygtningeområdet må efterlade vælgerne med det indtryk, at dansk politik primært handler om at overgå hinanden i at behandle flygtninge og asylsøgere - og ikke mindst de afviste - med mest mulig foragt og udstyre dem med færrest mulige rettigheder og muligheder for at oprette et bare tilnærmelsesvist tåleligt liv. Herunder deres børn, der jo er fuldstændig uden skyld i den situation, de befinder sig i.
Senest diskuterer man – Gud hjælpe mig – om familierne i Sjælsmark skal have lov til at lave mad selv. Hvad er det dog for et menneskesyn, der har fået lov til at udvikle sig i vores overflodssamfund, som tidligere også var kendt for at have overskud?