Til maj skal 350 millioner europæere til stemmeurnerne, når der er valg til Europa-Parlamentet. Men de 350 millioner stemmeberettigede europæere er med stor sandsynlighed ikke de eneste, der vil have indflydelse på valgresultatet, idet vi ved, at kræfter uden for Europa også vil forsøge at påvirke valget. Eksempelvis har Rusland systematisk forsøgt at påvirke de seneste valg. Ifølge en rapport fra det franske udenrigsministerium stammer 80 pct. af disinformationsaktiviteterne i Europa fra Rusland. Den Transatlantiske Kommissions nye valgovervågning viser, at mellem 10 og 20 pct. af onlinesamtalerne er kunstige - genereret af bots.
Europæiske institutioner, nationale regeringer, valgkommissioner og efterretningstjenester har mobiliseret i varierende grad for at imødegå disse trusler. Alligevel er der ikke blevet gjort nok. Lovgivningsvinduet er klappet i og forhindrer EU-institutionerne i at handle, og tilbagestående medlemslande er et svagt led i en kæde, der gør hele EU sårbar. Samtidig skal regeringerne være forsigtige med ikke at krænke borgernes rettigheder, når de træffer foranstaltninger, hvilket efterlader dem to skridt bag »forbryderne«, som ikke har sådanne begrænsninger. Lovløse aktører har således fordelen i kampen og er frie til at manipulere hurtigt udviklede teknologier til at sprede falske eller meget polariserende nyheder.
