For nylig rasede diskussionen om, hvorvidt Undervisningsministeriets nye program, der skal bekæmpe snyd, er i orden. Programmet er kendt som »Den Digitale Prøvevagt«. Ved første øjekast er det som taget ud af George Orwells dystopiske roman »1984«.

Mange vil sige, at det knap kan kaldes en begyndelse, men alt starter jo et sted. For at eleverne kan gå til eksamen, skal programmet installeres på elevernes computere, programmet vil derefter være aktivt i hele prøvetiden og er dermed en direkte overvågning i hele den tidsperiode, hvor eleverne er til eksamen. Hvis en elev er færdig før tid, vil programmet stadig overvåge den pågældendes computer, indtil eksamenen er slut.

Undervisningsministeriet har indført programmet for at forhindre snyd til eksamen. I 2017 kunne tælles hele 229 tilfælde om formodninger af snyd. Ikke snyd, men formodninger. Det formodes altså, at ud af de mere end 50.000 unge mennesker, der blev studenter i 2017, formodes det, at 229 muligvis havde snydt.

Dermed formodes det, at ca. 0,45 pct. af studenterne i 2017 snød. Uden at skulle bevæge mig ud i diverse vilde anklager, tvivler jeg på, at Folketinget kan præsentere så pænt et tal, hvad angår svindel.

Når nu debatten om overvågning er buldret frem igen, bør vi som samfund tage offentlighedsloven op. Mange mener, at det er helt i orden, at gymnasieelever overvåges for at forhindre snyd.

Undervisningsministeriet mener, at den formodede snyd, der foregår, er substantiel, og derfor kan denne overvågning retfærdiggøres, hvorimod politikerne selv har vedtaget offentlighedsloven, der gør det sværere for offentligheden at holde øje med magthaverne. Men selvfølgelig er det gymnasieelverne, der er de virkelige svindlere.

Det store spørgsmål er dog: Hvem er de næste, der skal overvåges? Britta Nielsen stjal mere end 111 mio. kr. fra det offentlige. Skal samtlige offentlige ansattes computere også overvåges, fordi hun snød? Skal majoriteten stilles til ansvar for minoritetens synder? Det ville nok resultere i et dramaskrig i Skat.

Politikerne ønsker gradvis øget overvågning af den danske befolkning. Dermed sker en indskrænkning af privatlivet og den personlige frihed samtidig med, at politikerne kontinuerligt indskrænker pressens og befolkningens mulighed for at kontrollere politikerne.

Med vedtagelsen af offentlighedsloven tilbage i 2014 indskrænkede politikerne den faggruppe, som danskerne tiltror mindst troværdighed, pressens og borgernes muligheder for at kontrollere, om politikerne svindler. Men jo, selvfølgelig er det de 0,45 pct. af gymnasieeleverne, der formodes at have snydt til en eksamen, der er problemet.