Overlæge: Kåre Mølbak blev skældt ud på sociale medier – men han har ret
Det er en udbredt misforståelse, at man kun dør af én sygdom. Hos langt de fleste infektionssygdomme med dødelig udgang i Danmark, herunder covid-19, er der tale om et samspil mellem infektion og forværring af underliggende kronisk lidelse.



