Organdonation er noget, vi gør for hinanden, ikke for staten

Skal vi indføre automatisk organdonation, hvor vi alle som udgangspunkt er organdonorer, hvis vi ikke siger aktivt fra? Ja, siger Lotte Rod, MF og sundhedsordfører (R); nej, mener Christian Holst Vigilius, landsformand, Konservativ Ungdom.

»Hvis mine børn eller jeg skulle få brug for et nyt organ, vil jeg være dybt taknemmelig over for at få det fra et andet menneske. Og hvis der sker mine børn eller mig noget, der koster livet, kan der i det mindste være lidt mening i at hjælpe et andet menneske til at leve,« skriver Lotte Rod. Bo Amstrup / Ritzau Scanpix

Dette er en del af en pro et contra. Du kan læse Christian Holst Vigilius, landsformand, Konservativ Ungdom, argumentere for det modsatte synspunkt her.

Jeg havde netop svaret på alle spørgsmålene, som journalisten havde på sin blok. Da mikrofonen var slukket, kneb han øjnene lidt sammen og så pludselig meget tænksom ud. »Jeg har faktisk heller ikke meldt mig til,« sagde han så.