Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Opråb til en ny regering: Der er brug for mere tid til folkeskolens elever - Ikke mindre

De nødvendige ressourcer til at løse folkeskolens stigende udfordringer er ikke fulgt med behovet. Det har blandt andet medført, at flere og flere forældre vælger folkeskolen fra, og i stedet sender deres børn på privat skole. Den udvikling må en kommende regering gøre alt for at vende. Folkeskolen som en fællesskabets skole er truet.

Folkeskolen er den smeltedigel, hvor vores fællesskab smedes, men den står over for en række alvorlige udfordringer. Der er behov for, at en kommende regering gør alt for at vende udviklingen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

En stærk folkeskole med undervisning af høj kvalitet er afgørende for vores børns fremtid – uanset hvilken social baggrund de har. Men folkeskolen er udfordret af et misforhold mellem de opgaver, vi forventer, at den løser, og de ressourcer, vi er villige til at betale for det. En ny regering må sikre folkeskolens muligheder for at løse sin vigtige opgave.

De nordiske lande er med rette berømmet for vores samfund præget af høj velfærd, demokrati og lighed. En velfungerende folkeskole er den vigtigste forudsætning for, at vi kan holde fast i den samfundsmodel. I folkeskolen uddanner vi kompetente borgere, som kan finde vej – ikke bare i uddannelsessystemet, men også i deres eget liv.

Per Christensen Fold sammen
Læs mere
Foto: Per Christensen SH.

Det er i folkeskolen, at vi sikrer alle børn lige muligheder i livet – via en undervisning, hvor alle elever udfordres og lærer nyt, uanset hvilke forudsætninger, de møder op med. Det er i folkeskolen, at vi bedst sikrer et levende demokrati, der gør vores børn til aktive deltagere. Og det er i folkeskolen, at vi sikrer sammenhængskraft i samfundet, fordi den er stedet, hvor børn og forældre fra alle samfundslag mødes og oplever sig som del af et forpligtende fællesskab. Folkeskolen er den smeltedigel, hvor vores fællesskab smedes.

Anders Bondo Christensen Fold sammen
Læs mere
Foto: Anders Bondo Christensen SH.

Folkeskolen står lige nu over for en række alvorlige udfordringer. I løbet af de sidste ti år er 16 procent af lærerstillingerne i folkeskolen blevet nedlagt, mens elevtallet kun er faldet med syv procent. I samme periode har de tilbageværende lærere fået mere travlt, fordi elevernes undervisningstid er øget med 36 procent med folkeskolereformen. Dertil kommer, at folkeskolen også skal rumme elever med særlige udfordringer, der tidligere gik i specialklasser.

Fællesskabets skole er truet

De nødvendige ressourcer til at løse skolens stigende udfordringer er kort sagt ikke fulgt med. Det er en helt skæv udvikling i en tid, hvor kravene til de unge skærpes, når de forlader skolen. Der er brug for mere tid til børnene. Ikke mindre. Denne negative udvikling har desværre betydet, at både forældre og lærere i stigende grad vælger folkeskolen fra. Hvert femte barn i Danmark går i dag i en privatskole. Hvis folkeskolen er stedet, hvor elever fra alle dele af samfundet mødes, nærmer vi os en situation, hvor det kan diskuteres, om vi overhovedet har en folkeskole i Danmark.

Fællesskabets skole er truet, og det får ikke mindst betydning for de mest udsatte elever. Konsekvenserne ser vi allerede. Danmark er i dag dårligere til at bryde den sociale arv end for ti år siden.

»Vi skal give alle børn muligheder for at få et godt liv som aktive deltagere i samfundet, og her er en styrkelse af folkeskolen helt afgørende. «


Den udvikling må en ny regering gøre alt for at vende. Vi skal give alle børn muligheder for at få et godt liv som aktive deltagere i samfundet, og her er en styrkelse af folkeskolen helt afgørende. Det kræver, at der er politisk vilje til at sikre folkeskolen ressourcer, der gør, at den har mulighed for at løse sine opgaver.

Regeringen bør bakke helhjertet op om den »Ny Start«, der er aftalt mellem KL og Danmarks Lærerforening. Folkeskolen skal have et markant økonomisk løft, som sikrer, at alle børn kan få velforberedt undervisning af høj kvalitet, som tager udgangspunkt i den enkelte elev. Læreren må sikres tid til at forberede – og følge op på – undervisningen, så den kan udformes efter børnenes forskellige behov. Det kræver et loft på maksimalt 25 undervisningstimer om ugen og ansættelse af flere uddannede lærere.

Målet er bedre rammer for folkeskolen, som sikrer tid til det enkelte barn og øger undervisningens kvalitet. Det vil gøre folkeskolen mere attraktiv både for lærerne og for eleverne og deres forældre. Kun på den måde kan vi styrke folkeskolen som fællesskabets skole. Vi har ikke råd til at vente til den dag, hvor folkeskolen ikke længere er det naturlige førstevalg.