Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Ombudsmanden: Advokaters udlægning af redegørelse om Sjælsmark er forkert

»Diskussionen om børns forhold i Udrejsecenter Sjælsmark er vanskelig og vigtig. Eddie Khawaja og Kirstine Mose giver imidlertid ikke et dækkende billede af min redegørelse,« skriver Jørgen Steen Sørensen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

I en kronik i Berlingske 10. januar beskriver advokat Eddie Khawaja og advokatfuldmægtig Kirstine Mose deres klienters forhold i Udrejsecenter Sjælsmark. Samtidig kritiserer de den redegørelse om børns forhold i centeret, som jeg offentliggjorde kort før jul. Jeg vil gerne knytte en kort kommentar til tre synspunkter i kronikken.

For det første kritiserer Eddie Khawaja og Kirstine Mose, at min redegørelse ikke forholder sig til de konkrete børn i udrejsecenteret. Det er korrekt, at redegørelsen har karakter af en generel analyse og vurdering af forholdene i Udrejsecenter Sjælsmark. Som det fremgår af redegørelsen, bygger den imidlertid i vidt omfang på samtaler med de enkelte beboere, både voksne og børn. Som det også fremgår, har jeg i forlængelse af mine tilsynsbesøg i centeret fulgt op i forhold til konkrete børn, og andre sager er for tiden under behandling. Eddie Khawaja og Kirstine Mose er også velkommen til selv at henvende sig til mig med deres klienters konkrete sager.

For det andet er Eddie Khawaja og Kirstine Mose flere steder inde på, at jeg i redegørelsen ikke skulle forholde mig til, at børnene og deres forældre har pligt til uden tidsbegrænsning at bo i Udrejsecenter Sjælsmark. Det overrasker mig lidt, for pligten til at bo i udrejsecenteret er et omdrejningspunkt for hele redegørelsen. Jeg anfører netop i redegørelsen, at bl.a. den uro, ensomhed og uoverskuelighed, der karakteriserer børnenes hverdag, i første række må tilskrives, at de og deres forældre har pligt til at bo i centeret, og altså ikke kan bo i det almindelige samfund.

Pligten til at bo i Udrejsecenter Sjælsmark er imidlertid fastsat i lovgivningen (Udlændingeloven), og forholdene i centeret er efter min opfattelse ikke generelt set i strid med internationale konventioner. I den situation er min centrale opgave som ombudsmand at pege på problemstillingen og give min bedste vurdering af konsekvenserne for de berørte børn. Derfra er det op til Folketinget at bestemme, om ordningen skal opretholdes. Sådan er spillereglerne mellem ombudsmanden og Folketinget.

»Pligten til at bo i udrejsecenteret er et omdrejningspunkt for hele redegørelsen.«


For det tredje anfører Eddie Khawaja og Kirstine Mose, at deres konklusion – nemlig at det ikke er i barnets bedste interesse at bo i Udrejsecenter Sjælsmark – er en anden end min konklusion. Også dette forekommer overraskende. Som anført peger jeg nemlig i redegørelsen på, at uro, ensomhed og uoverskuelighed præger børnenes hverdag, og at det væsentlige i den forbindelse netop er selve pligten til at bo i centeret.

Diskussionen om børns forhold i Udrejsecenter Sjælsmark er vanskelig og vigtig. Eddie Khawaja og Kirstine Mose giver imidlertid ikke et dækkende billede af min redegørelse.