Økonomiprofessor: Politikerne har lært forbløffende lidt af 10ernes kriser

Lærte vi noget af 10'ernes økonomiske kriser? Og fik politikerne den lærdom, det kræver, at forhindre fremtidige økonomiske kriser i at blive så skadelige for deres landes befolkninger? Måske, men det er ikke sikkert, at de lærte nok.

»Det danske arbejdsmarked er langt mere fleksibelt end de fleste andre steder i Europa, og kan derfor reagere hurtigere på kriser,« skriver Christian Bjørnskov. På billedet ses demonstranter uden for det græske parlament i 2016, der protesterer mod en pensionsreform foreslået af landets daværende premierminister fra det venstreorienterede parti Syriza, Alexis Tsipras. Tsipras tabte magten ved valget i 2019. LOUISA GOULIAMAKI / AFP LOUISA GOULIAMAKI

Sidst på året ser man ofte tilbage og overvejer, hvordan året var, og om man lærte noget. Et af de store spørgsmål, som både politikere, økonomer, journalister og andre meningsdannere stiller sig for tiden, er, om vi har lært noget af de sidste 10-15 års kriser? Afhængig af, fra hvilken vinkel man ser på spørgsmålet, giver svaret anledning til at være optimistisk, noget blandet, eller dybt pessimistisk.

Spørgsmålet, om vi har lært noget af de senere års finansielle og økonomiske kriser, er ikke så simpelt, som man skulle tro. En del af svaret på spørgsmålet skal først og fremmest bestemmes af, hvem man taler om, når man siger ’vi’.