Handelsbanken og tre danske pensionskasser har for nylig besluttet, at de som udgangspunkt stopper med at lægge penge i selskaber, som leder efter mere olie og gas. Handelsbanken er den første større bank i Norden, der tager dette vigtige skridt i kampen mod klimaforandringerne. Det bør Danske Bank og resten af den danske finanssektor lade sig inspirere af.

Det er sådan set ikke radikalt at stoppe med at finansiere selskaber, der leder efter endnu mere olie og gas, og som ikke er i gang med en omstilling. Det er gang på gang slået fast, at vi ikke kan skabe nye fossile projekter, hvis vi skal nå Parisaftalens 1,5 grader-mål. Blandt andet af det Internationale Energiagentur. Og at den fossile produktion tværtimod skal udfases hurtigst muligt.