Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Du kan indsende forslag til kommentarer på debat@berlingske.dk.

Nørre Fælled Skole: Vores børn er en del af et større fællesskab - og det arbejder vi med

Det ærgrer mig, hver gang et barn forlader folkeskolen. Også i dette tilfælde. Vi forholder os til hvert barns historie og ser, om vi kan gøre noget bedre.

Tidligere var Nørre Fælled Skole en skole, som forældre fravalgte. Sådan er det ikke længere. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sarah Christine Nørgaard

Det er aldrig okay, at børn bliver slået eller behandlet dårligt, men når man vælger at indmelde sit barn på en folkeskole i København, melder man sig også ind i et større fællesskab, og her opstår der desværre nogle gange konflikter mellem børn. Som skole handler vi på det så hurtigt som overhovedet muligt, og oftest oplever jeg, at forældre føler sig ordentligt behandlet af vores personale.

Vi er ikke i hus, men vi arbejder målrettet med at få skabt en kultur, hvor inkluderende fællesskaber er i fokus. Det er et arbejde, der tager tid, og hvor vi løbende efteruddanner vores personale. Dette efterår har vi haft oplæg med børne- og idrætsfysioterapeut Charlotte Runge om, hvordan man bl.a. kan arbejde med teambuilding via bevægelse. Heidi Spring, der har skrevet bøger om trivsel og inklusion, har fortalt om det moderne syn på mobning. Børns sprog er et indsatsområde. Vi arbejder på mange fronter for at skabe en tryg hverdag for vores elever.

Det gør vi ikke alene. Udover vores egne folk – blandt andet LKT-teamet (læring, kontakt og trivsel), samarbejder vi med Socialforvaltningen om særlige børn. Vi har også en skole-hjemvejleder ansat, fordi vi oplever, at nogle børn – og deres familier – nogle gange har brug for støtte i en periode, f.eks. ved svære skilsmisser. Det er familier fra forskellige sociale lag og etnicitet, der kan have brug for en hjælpende hånd på et tidspunkt i børnenes skolegang. Og det stiller vi gerne til rådighed.

»En inkluderende folkeskole kræver faktisk også meget af forældre.«


Vores skole har været en heldagsskole, og vi var tidligere en skole, der blev fravalgt af forældre. Det er vi ikke mere, så vores børn rummer nu distriktets børn. Det er vi meget stolte af, og det vil vi arbejde målrettet med at blive ved med at gøre. Det vil vi blive ved med at gøre i en tæt, værdisættende og udviklende dialog med forældrene.

Jeg oplever generelt, at forældre rigtig gerne vil bakke op omkring fællesskabet, men at de ikke altid ved, hvordan man gør i praksis. Det er vi som skole ikke altid bevidst om, men vi arbejder på at blive det.

Maike Raahauge Fold sammen
Læs mere

Når man arbejder med fællesskaber, tager det tid og ro. Det er et vilkår, at børn skifter skoler, men hver gang der kommer et nyt barn ind i klassen, ændrer det ved fællesskabet. Vi voksne taler ofte om klasser som en fast forankret ting, vi alle kender. Men faktum er, at jeg ikke har oplevet en eneste klasse, der har været uden til- og fraflytninger. Det tager tid både for et fællesskab og for den enkelte, før der falder ro på og er plads til læring.

I Københavns Kommune arbejder vi faktisk benhårdt på, at vores elever bliver på skolen. Det betyder, at jeg – eller andre i mit ledelsesteam – taler med alle dem, der ønsker skoleskift. Vi holder også skarpt øje med udsivning af elever og fravær, for det er et symptom på, at noget ikke er godt nok.

Det ærgrer mig, hver gang et barn forlader folkeskolen. Også i dette tilfælde. Vi forholder os til hvert barns historie og ser, om vi kan gøre noget bedre.

Denne kommentar er et svar til Signe Rasmussens kronik om hendes barns oplevelser på Nørre Fælled Skole. Du kan læse Signe Rasmussens kronik her.