Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Nej, privatisering er ikke vejen frem, vi skal samarbejde

Den private sektor er et godt alternativ og supplement til det offentlige, men det er ikke sandt, som Jes Olesen skriver i en kronik i Berlingske, at vi selv har kunnet vælge, hvad vi ville lave. Eller har kunnet vælge områder ud fra, hvad der nemmest kan tjenes penge på.

»Det er helt utænkeligt, at vi får de maksimale fordele ud af offentlig-privat samarbejde med den lille del, der udelukkende er af nød, når det offentlige virkelig ikke selv kan,« skriver Jesper Danneris Luthman. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Løvgreen Bojesen

Lad mig få det på plads med det samme. Jeg støtter ikke ideen om en delvis privatisering af hospitalsvæsenet. Det er en kæmpe styrke, at vi har et offentligt forankret sundhedsvæsen. Det giver alle patienter lige rettigheder og muligheder. Og alternativet er – som Jes Olesen i kronikken i Berlingske 16. august også bringer eksempler på – et system, hvor alle mulige andre interesser end patienternes kan ende med at dominere.

I dag fylder privathospitalerne under én pct. i sundhedsvæsenet, hvilket er alt for lidt. Det er helt utænkeligt, at vi får de maksimale fordele ud af et offentligt-privat samarbejde med den lille del, der udelukkende er af nød, når det offentlige virkelig ikke selv kan. Lad os i stedet samarbejde og finde nye innovative løsninger til fordel for patienten.

Jesper Danneris Luthman Fold sammen
Læs mere

Og det er ikke kun os, der mener, at konkurrence er godt. Tidligere formand for Danske Regioner, Bent Hansen, har ligeledes udtalt, at konkurrencen med de private har givet en effektivisering af den offentlige sektor.

Vi kan se det direkte på ventelisterne. Områder som ortopædkirurgi, hvor der længe har været etableret samarbejde med private aktører, har langt kortere ventelister, end områder med meget få samarbejder som f.eks. demensområdet. Områder helt uden ventetidsgaranti som fertilitetsbehandling har halve og hele års venteliste.

Vi rydder selv op

Den private sektor er et godt alternativ og supplement til det offentlige, men det er ikke sandt, som Jes Olesen skriver, at vi selv har kunnet vælge, hvad vi ville lave. Eller har kunnet vælge områder ud fra, hvad der nemmest kan tjenes penge på. Vi vælger ikke selv patienterne – det er det offentlige, der henviser dem.

Det er heller ikke sandt, at vi ikke håndterer vores komplikationer. Det er igen blevet slået fast med syvtommersøm i den nye toårige aftale med Danske Regioner. Vi rydder selv op. Punktum.

Det er heller ikke sandt, at vi ikke vil påtage os uddannelsesansvar eller forskningsansvar. Det er det offentlige, der dels i sundhedsloven har skrevet, at det ikke er en del af det udvidede frie sygehusvalg, dels regioner og kompetencecentre, der har takket nej til vores tilbud om at være med. Vi vil meget gerne indgå samarbejder på begge områder.

Man bør, som Olesen foreslår, kigge på landene omkring os. På Sverige med ca. ti pct. privat aktivitet samt Tyskland, Holland og Frankrig med bedre frit valg og langt flere private aktører som en naturlig del af den samlede kapacitet. Hvorfor patienterne derfor også kan vælge meget mere selv.

Jeg tror ikke på et enten eller, det skal være et både og. Men det kræver en ambitiøs plan, hvor staten understøtter regionerne i at se på mulighederne for samarbejde, og hvor et offentligt monopol udfordrer sig selv gennem samarbejder, men bevarer den særlige danske model med at hjælpe alle uanset baggrund, økonomi og netværk. Vi er i hvert fald klar til at samarbejde.