Kraka anbefaler i Berlingske 28. oktober, at arveskatten skal sættes op fx for at finansiere andre skattelettelser. Jeg vil fraråde politikerne at lytte til Kraka i denne sag. En forhøjelse af den danske arveskat er fuldstændig unødvendig, da der er et historisk stort råderum for politikerne på 29 mia. kr. Dvs. de kan sætte udgifter op eller reducere skatter for 29 mia. kr. frem mod 2025. Hvorfor så øge arveskatten? Desuden er det min vurdering, at højere generel arveskat er væksthæmmende og skadelig for dansk økonomi.

Kraka anbefaler, at arvebeskatning sættes op ud fra en betragtning om, at arveskat er mindre forvridende end mange andre skatter. Jeg er uenig i betragtningen. Arvebeskatningen kommer nemlig oven i den løbende skat på opsparing, der i forvejen er meget høj.