Den 24. februar vågnede millioner af ukrainere i Europa op til nyheder, de ikke kunne tro. Vores smukke hjem er under angreb. Jeg gik min sædvanlige tur for at købe morgenmad; Berlins gader var stille, himlen var blå og forårsagtig, og folk var i gang med deres gøremål – men det eneste, jeg så for mig, var eksplosioner.
Ukraine har allerede været i krig i otte år, men i et stykke tid var de militære bevægelser begrænsede: Konflikten blev rutine. For otte år siden mistede jeg adgang til min hjemby Luhansk, der ligger tæt på grænsen til Rusland, og som i 2014 blev hovedstaden i en udbryderrepublik kontrolleret af prorussiske oprørere.