Berlingske skriver 14. juni i artiklen »Dårlig opførsel til fodboldkampe og koncerter overrasker ikke: »Det er ligesom at putte en mentos i et glas cola – det bruser over« om kast af øldåser til et fodboldarrangement. I artiklen kobles den farlige opførsel blandt fodboldfans med opførelsen blandt festivalgæster.
Også andre medier har overdramatiseret publikums adfærd til festivaler ganske betragteligt. Der er megen opmærksomhed omkring festivaler og ekstra mange klik i koblingen med drama, så grunden til at medierne følger denne linje er tydelig. Ikke desto mindre gør man publikum og arrangørerne bag festivalerne uret med denne tilgang.