Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Når vi på lørdag hjælper piger og kvinder i ulande, hjælper vi også os selv

Der er stort fokus blandt danskerne på at forbedre kvinders rettigheder, og tre ud af fire mener, at udviklingsbistand kommer os selv til gode og hjælper med at bremse illegal migration.

NEPAL-HINDU-RELIGION-FESTIVAL
I visse dele af Nepal er det skik og brug at isolere kvinder og piger, når de er »urene«. Her ses dog deltagere til en hindu-højtid. Fold sammen
Læs mere
Foto: PRAKASH MATHEMA

Verdens måske mest omtalte hashtag, MeToo, har givet den globale kamp for ligestilling en kraftig saltvandsindsprøjtning. Kvinder kloden rundt har fået mod på og mulighed for at sige fra, men der er mange sorte pletter på verdenskortet. Steder, hvor kvinder har brug for en håndsrækning i kampen for ligeværd.

Et af de steder er i den vestlige del af Nepal, hvor kvinder og piger forvises til udhuse, skure og stalde, når de føder eller menstruerer. Det gælder blandt andre Nandasara Sarki, der har født fire børn i en kostald side om side med en okse, og den 14-årige pige Ishu. Hun er, siden hun var 12 år og fik sin første menstruation, blevet isoleret i en ussel og mørk lerhytte, når hun har sin månedlige blødning.

Foto: Tim Whyte SH.

Forklaringen er, at kvinder og piger ifølge nepalesisk folketro ikke må have kontakt med nogen, når de menstruerer og føder. De betragtes som urene, menstruation er et tabuemne og denne tradition - lokalt kendt som Chhaupadi - har været praktiseret i generationer i bjergene i det vestlige Nepal. En ny lov gør det faktisk ulovligt, men ingen er indtil videre blevet straffet.

Konsekvenserne for både mødre og nyfødte er alvorlige. Kun to af Nandasara Sarkis børn overlevede fødslen i kostalden, og sidste år døde en 15-årig ung, menstruerende pige af røgforgiftning, da hun for at holde varmen tændte et bål i den dårligt ventilerede hytte, hun var forvist til.

Stor dansk støtte

Det er alle disse nepalesiske piger - og millioner af andre udsatte piger i andre af verdens fattigste lande - der er mål for dette års Danmarks Indsamling og kulminationen med DRs showaften 2. februar. Piger, der lever med vold, kvindelig kønslemlæstelse, alt for tidlig graviditet og tvangsægteskaber. Og piger med begrænset adgang til uddannelse.

Men hvorfor nu denne årlige indsamling, når danskerne i forvejen over skatten betaler til Danmarks udviklingsbistand? Det korte svar er, at der er hårdt brug for pengene. De rige landes u-landsbistand kan ikke dække behovene, og slet ikke nu, hvor mange udviklingslande i Afrika og Asien oven i alle de andre problemer i stigende grad rammes af klimaforandringer. Det lidt længere svar er, at din støtte faktisk fører til forbedringer. Eksempelvis har Mellemfolkeligt Samvirke i samarbejde med lokale nepalesiske organisationer fået afskaffet den lokale (u-)skik med at isolere menstruerende og fødende kvinder i indtil videre 11 områder i Nepal.

Samtidig mener et stort flertal af danskerne - 81 procent - at bekæmpelse af vold mod piger og kvinder skal være en prioritet i udviklingsbistanden. Det viser den seneste meningsmåling af europæernes holdninger til u-landsbistand foretaget af EU's statistikkontor, Eurobarometer. Hele 91 procent mener, at det er vigtigt at hjælpe mennesker i udviklingslandene, og tre ud af fire tilkendegiver, at udviklingsbistand også kommer os selv til gode og er en effektiv måde at takle illegal migration på.

Det er altså ikke helt uden grund, at danskerne er villige til at give et ekstra bidrag, som samlet i de seneste 12 år med Danmarks Indsamling er blevet til over en milliard kroner.