I mange EU-lande er LGBT+-personer ofre for systemisk forfølgelse, og i mange tilfælde er det regeringer og statsledere i EU, der står for at underminere deres egne borgeres rettigheder. Derfor er der behov for handling fra EUs side, og Kommissionen samt de medlemslande, der stritter imod, må på banen og sikre basale rettigheder for alle uanset køn, kønsidentitet og seksualitet. I 2020 skulle man tro, at vi var nået længere i EU, men eksemplerne på det modsatte er overvældende.
Senest har man i Rumænien forbudt forskning og undervisning i kønsidentitet. En forfærdelig måde at styrke heftig stigmatisering af LGBT+-miljøet og decideret modarbejde en debat om rettigheder og undertrykkelse. I juni stemte Ungarns parlament, ledet af premierminister Viktor Orban, for, at transpersoner ikke længere skal have lov at registrere sig som det køn, de identificerer sig med.