Myndighederne er også ved at aflive foreningslivet

Der har indtil videre været udvist en total mangel på villighed til at diskutere det faktum, at der er forskel på crossfit og mindfullness, og at en hvilende yogatime eller en skakturnering næppe udgør samme sundhedsrisiko som en håndboldkamp.

»Når kulturministeren lover hjælp til ensomme og isolerede borgere, virker det paradoksalt, at man indtil nu lader den brede del af forenings- og kulturlivet ligge og bløde,« skriver Birgitte Gorm Hansen og Charlotte Fuglsang. Torben Christensen / Ritzau Scanpix

Nu er minkene døde, men også andre dele af samfundet er tæt på aflivning. Det gælder ikke mindst foreningerne og de mindre private aktører i kulturlivet. Grundstammen her er det frivillige og det sociale arbejde. Men det er jo ikke den rene filantropi. Der skal betales husleje, løn til undervisere og andre faste udgifter.

Medlemmerne og dermed også vores eksistensgrundlag forsvinder i takt med de skærpede forbud og restriktioner, og for de mindre aktører i kulturlivet er det tvivlsomt, om de kan rejse sig igen uden et tilbud om hjælpepakker. Alene inden for de seneste to uger er fire yogaskoler lukket efter at have stået uden økonomisk kompensation hele efteråret.