Så kunne Berlingske dokumentere at der rent faktisk findes shariadomstole i Danmark. Faktisk ganske få kilometer fra Christiansborg, nemlig i en moske i Københavns Nordvest-kvarter. Alligevel virker det som om denne udvikling kommer totalt bag på forskere og den kulturelle elite, der altid synes, at det er noget så mangfoldigt, hver gang der åbner endnu en moske i landet.
Men nej, der er intet mangfoldigt eller integrationsfremmende ved moskeerne i Danmark, som i den grad modarbejder både de værdier, vores land bygger på, og de muslimer, der gerne vil være en del af vores samfund. At det stadig kommer bag på så mange, hvad de her moskeer bruges til og står for, er enten en udtryk for bevidst manipulation eller tårkrummende uvidenhed.




