Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Birgitte Erhardtsen har ret, når hun i sin klumme 2. december påpeger, at Ligestillingsafdelingen siden oprettelsen i 1999 har levet en omskiftelig tilværelse i danske ministerier. Erfaringerne viser – heldigvis – at det ikke handler om, hvilket logo der står på brevpapiret, men hvilken politik, der bliver ført. Og at ligestillingsministeren brænder for området. Det gør jeg.
Den her regerings ambition er at skabe bedre ligestilling for alle i det danske samfund. Det gælder altså både den skæve kønsfordeling i toppen af dansk erhvervsliv og den uforklarede lønforskel mellem mænd og kvinder, og det gælder en mere ligelig fordeling af forældreorloven mellem mor og far. Men det gælder også indsatsen mod partnervold, hvor kvinder er dobbelt så udsat som mænd, lige så vel som det gælder vold og chikane mod LGBTI-personer og en hel række andre problemstillinger.
Derfor glæder jeg mig over, at finansloven for 2020 rummer markante tiltag på ligestillingsområdet. Bedre barselvilkår for selvstændige, midler til et forskningsprogram, der skal fremme ligestilling i forskningsmiljøerne, seks mio. kroner til KVINFOs mentornetværk for minoritetsetniske kvinder, styrkede ambulante rådgivningstilbud til voldsramte og midler til både LGBT Danmark og indsatsen mod menneskehandel.
Det undrer mig, når Birgitte Erhardtsen kommer frem til, at den socialdemokratiske regerings fokus på ligestilling er mere sølle end nogensinde. I dag skal virksomhederne have en politik for kønsfordelingen i ledelsen generelt, i finansloven for 2020 er der afsat ti mio. kroner til en barselsfond for selvstændige, vi ser på en mere ligelig deling af forældreorloven, og derudover arbejder vi med et kodeks for diversitet i ledelsesrekruttering, som betyder, at en række af de største rekrutterings- og searchvirksomheder tilstræber, at mindst 33 pct. af de kandidater, de præsenterer til lederstillinger, er kvinder.
Skal der være mere åbenhed omkring virksomhedernes måltal? Ja, måske. Det er i hvert fald en af de ideer, som jeg vil vende med erhvervsministeren, når vi skal drøfte, hvordan vi styrker indsatsen på det her område.
»Alt skal ikke reguleres fra Christiansborg. Det handler også om, at virksomhederne tager ansvar.«
Birgitte Erhardtsen har helt ret, når hun siger, at der hver dag spildes talent, når det mislykkes for kvinder at lande topposter. Men alt skal ikke reguleres fra Christiansborg. Det handler også om, at virksomhederne tager ansvar. Jeg ved, at mange af de store virksomheder arbejder målrettet med området, men den alt for langsomme udvikling viser også, at der er behov for at sætte ekstra kraft bag, og for at flere kaster sig ind i arbejdet med at fremme kvinder i ledelse.
Når der kun er kvindelige administrerende direktører i 13 pct. af de 1.000 største danske virksomheder, tyder det på, at kvinder og mænd ikke har reelt lige muligheder for at nå toppen af karrierestigen. Det kan vi som samfund ikke være tjent med, og som ligestillingsminister stiller jeg mig i spidsen for at koordinere ligestillingsindsatserne på tværs af regeringen.