Debatten om skærpede adgangskrav til gymnasiet er præget af skræmmekampagner, skriver Rasmus Lund-Nielsen fra Moderaterne. Han mener, at kravene bør hæves af hensyn til både de unge og det faglige niveau i gymnasiet.
Regeringen har netop indgået en bred aftale om en uddannelsesreform, der kobler arbejdsliv og studie i langt højere grad end i dag samt tilfører midler til styrkelse af erhvervs- og velfærdsuddannelser. En del af aftalen er at dimensionere universitetsuddannelserne, så otte procent færre i fremtiden går på universitetet. Det er fornuftigt, da mange ender med ikke at bruge deres uddannelse.
Næste naturlige skridt er at kigge på gymnasiet. Her ender alt for mange også i en uddannelsesmæssig blindgyde. Rekordmange er i dag ikke kommet videre fem år efter studentereksamen. Det vidner om, at for mange går i gymnasiet, som ikke burde gøre det. Som følge af utilstrækkeligt fagligt niveau ender de med at droppe ud undervejs eller lige akkurat gennemføre for så ikke at komme videre i uddannelse.
