Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

Mod velfærdsstaten kæmper selv ligestillingen forgæves, Lars Rohde

Lars Rohde er stærk i analysen, men svag i løsningerne på den manglende ligestilling i erhvervslivet. Au pair-debatten udstiller, hvorfor verdens mest lige og ligestillede samfund har fundamentale problemer med ligestilling mellem mænd og kvinder i erhvervslivet. Forklaringerne og løsningerne er imidlertid også dybere end øremærket barsel eller en au pair-ordning.

Nationalbankens direktør, Lars Rohde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Det er usædvanligt og opsigtsvækkende, at nationalbankdirektør Lars Rohde blander sig i debatten om ligestilling, for kronekursen er selvsagt ikke truet af den manglende ligestilling.

Den finansielle stabilitet synes heller ikke at direkte være truet af den manglende ligestilling i dansk erhvervsliv og finanssektoren, om end eksempelvis den islandske finanskvinde Halla Tómasdóttir, som startede en kapitalforvaltningsvirksomhed op til finanskrisen i 2007, længe har haft det synspunkt, at lidt flere feminine værdier i finanssektoren kunne have forbygget det finansielle kollaps i 2008-2010.

Præmisserne for, at Lars Rohde selv træder ind i debatten, er klare nok: »... hvis vi sætter løn lig med produktivitet, så betyder manglen på ligestilling, at der er nogen, der ikke får lov at folde deres potentiale ud. Virksomhederne, den offentlige sektor og samfundet generelt går glip af en masse talent, og dermed går vi glip af velstand, velfærd og indkomst,« siger han.

Tidligere vismand og formanden for Forenet Kredit, økonomiprofessor Nina Smith, har for nogle år siden regnet ud, at den manglende ligestilling koster 30 mia. kr. på statsfinanserne.

Vil vi om nogle år sige, at Rohdes udtalelser var startskuddet til en reel forandring af ligestillingen? Næppe.

I dag er kun 75 ud af 1.000 danske topchefer kvinder, viser de tal, som Berlingske bragte i 100 kvinder på toppen, ligesom tallene viser en træg stigning i antallet af kvindelige bestyrelsesmedlemmer i de store danske virksomheder. Det går langsomt.

Rohde er – ligesom de fleste andre indlæg i debatten om ligestilling i erhvervslivet – stærk i analysen og svag i løsningerne. Lige nu er slagnummeret i debatten øremærket barsel, og det gælder også Rohde. De nye EU-regler betyder, at otte ugers barselsorlov i fremtiden vil være øremærket faren. Rohde er for. Fint nok. Rohde er konstruktivt skeptisk over for kvindekvoter.

Selvfølgelig vil større lighed i barselsreglerne have en effekt. En stor undersøgelse af kvinders syn på ligestilling viste for knap tre år siden, at 83 pct af danske karrierekvinder mener, at lange barselsperioder betyder, at kvinder sakker agterud i karrieren.

Problemet er imidlertid desværre, at hele debatten om ligestilling samler sig om de planøkonomiske svar på problemerne med ligestilling, nemlig regler, måltal og kvoter.

Det er ligestilling på velfærdsstatens præmisser, når ubehagelige spørgsmål om skat, fleksible børspasningsordninger, venturekapital og iværksætteri bliver skubbet til side, fordi svarene udfordrer samfundsmodellen.

Tag senest debatten om au pair-ordningen, hvor Berlingskes chefredaktør Mette Østergaard har delt landet i spørgsmålet om, hvorvidt det er rimeligt, at en enlig kvindelig topchef med to børn har en filippinsk au pair til at hjælpe til for 4.350 kr. om måneden. Det er helt absurd. Vi kan ikke lide at høre, at folk med høje indkomster arbejder mest og derfor kan have særlige behov for hjælp for at hverdagen til at gå op.

Au pair-debatten udstiller, hvorfor verdens mest lige og ligestillede samfund har fundamentale problemer med ligestilling mellem mænd og kvinder i erhvervslivet.

Forklaringerne og løsningerne er imidlertid også dybere end øremærket barsel eller en au pair-ordning. Her er nogle af de spørgsmål, som burde ind i debatten om ligestilling i erhvervslivet, men som er fraværende.

Topskat

Kvinder reagerer stærkere på topskatten end mænd. Det viser Finansministeriets regnemaskine.

»I forhold til andre lande som USA og England har man i Danmark sværere ved at få råd til hjælp i hjemmet til pasning af børnene og hjælp til rengøring, hvilket er ydelser, der kan erstatte ens egen arbejdskraft i hjemmet,« sagde sociologen Anders Holm i 2014 til Børsen. Mente vi i Danmark debatten om ligestilling alvorligt, ville vi diskutere topskat.

Venturekapital og gazeller

Kun hver fjerde virksomhed i Danmark etableres af kvinder, kun én pct. af  venturekapitalen går til kvinder, og i årevis har under ti pct. af lederne i Børsens gazellevirksomheder været kvinder. Hvis der bliver indført kvindekvoter i dansk erhvervsliv, vil de ligesom måltallene for andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer og ledende medarbejdere kun gælde for de store virksomheder – ikke for de små.

Det kønsopdelte arbejdsmarked og den store mængde små virksomheder i Danmark er en grundlæggende akilleshæl for ligestillingen, men heller ingen vil tale om det. De små virksomheder er en fødekæde af iværksættere og talent for større virksomheder. Nu ser det ud til, at der kommer en barselsfond for selvstændige. Det er et lille fremskridt, men ikke nogen mirakelkur på noget som helst.

Pensionsalder

Forhøjelsen af pensionsalderen og udsigten til en stadig stigende pensionsalder er et stort fremskridt for ligestillingen. Før tilbagetrækningsreformen i 2011 var pensionsalderen lav, men med reformerne er der i dag mange flere år for mænd og kvinder til at gøre karriere. Det vil over tid vise sig i en større ligestilling i erhvervslivet, men det går langsomt.