Mindre skat fører til mere arbejdsudbud – men glem ikke usikkerheden

Ændret skat kan føre til, at folk arbejder mere eller mindre. Når Finansministeriet fremlægger beregninger af effekten af ændret skattetryk, skal usikkerheden betones langt mere, for den er vigtig i forhold til at klæde politikerne på, så de kan træffe beslutninger på et oplyst grundlag.

Ifølge de økonomiske vismænd kan en skattereform, der løfter lønnen efter skat med ti pct., gennemsnitligt få en person, der arbejder 37 timer om ugen, til at øge sin arbejdstid med 22 minutter. Det gælder især kvinder. Men der er stor usikkerhed forbundet med den beregning. Det er vigtigt at få med, mener vismændene. Arkivfoto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Det offentlige opkræver en række skatter og afgifter. Det er der flere grunde til. Skatterne finansierer de offentlige udgifter, bidrager til at udjævne indkomstforskelle og kan designes på en måde, så de gavner miljø, klima og folkesundhed.

Det er altså både nødvendigt og hensigtsmæssigt, at det offentlige opkræver skatter. Men der er også ulemper forbundet med at gøre det. Populært sagt får man nemlig mindre af det, man beskatter. Det er en fordel, når man beskatter noget, man ønsker at få mindre af - f.eks. aktiviteter, der skader miljøet, men en ulempe, når det drejer sig om noget, man egentlig ikke ønsker at reducere - såsom arbejdsindkomst.