Diskussionen omkring vores seksualmoral startede i 1883, hvor vi havde sædelighedsfejden. Hvis du ikke ved, hvad sædelighedsfejden er, så var det et opgør med vores seksualmoral. På det tidspunkt var der stor forskel på, hvordan mænd måtte opføre sig kontra, hvordan kvinder måtte opføre sig.
Lad mig give et eksempel. En mand måtte godt gå til en prostitueret, en kvinde måtte ikke cykle. Hun måtte ikke cykle af den simple grund, at det kunne gøre hende opstemt. Og hvilken skandale det ville være, hvis en kvinde havde lyst uden for hjemmet. Hele det opgør handlede om, at enten skulle begge køn havde lov til at være frie seksuelle væsner, eller så skulle ingen.