Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Mette Frederiksen skal ikke pille fjerene af hønen, der lægger guldæg

Ikke alle med formuer svømmer i kontanter som Joakim von And. Derfor vil Mette Frederiksens bebudede generationsskifte-skatter ramme forkert.

MF
Det er uforståeligt, at Mette Frederiksens jagt på de superrige skal ramme de mange pæne og ordentlige virksomheder, hvor medarbejdere og ledelse med flid og dygtighed skaber selve det økonomiske grundlag for det danske velfærdssamfund, mener fhv. minister Bernt Johan Collet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali / Ritzau Scanpix

Mette Frederiksen har den tidligere socialdemokratiske statsminister Anker Jørgensen som sit forbillede. Han var som hun en stærk forkæmper for velfærd. Men det er faretruende, at Mette Frederiksen vil kopiere sit idols økonomiske politik. For Anker Jørgensens fem regeringer ledte ifølge hans egen finansminister, Knud Heinesen, Danmark til kanten af den økonomiske afgrund.

Mette Frederiksen har bebudet en brutal forhøjelse af virksomhedernes generationsskifte-skatter. Bliver ejeren kørt ihjel på gaden, skal en tredjedel af virksomhedens værdi indbetales til statskassen. Dette er invaliderende for enhver virksomheds internationale konkurrenceevne. I Norge og Sverige har man indset dette og har helt afskaffet disse skatter.

»Deres formue består ikke af guldmønter, men af fabrikker, kontorer, lagre, last- og varebiler, maskiner og meget andet.«


Mette Frederiksen siger, at de mange rige sagtens kan bidrage med flere skatter og forestiller sig dem som tegneseriefiguren Joakim von And, der fornøjet svømmer rundt i guldmønterne i sin store pengetank.

Men en stor del af landets 300.000 erhvervsvirksomheder rammes også. De udgør grundlaget for den danske økonomi og velfærd. Deres formue består ikke af guldmønter, men af fabrikker, kontorer, lagre, last- og varebiler, maskiner og meget andet.

Da de omtalte skatter ikke kan betales med mursten eller lastbiler, må virksomhederne belånes for at kunne skaffe penge til at betale skatterne. Men gældsatte virksomheder er en truet race i den benhårde internationale konkurrence. Så for at redde virksomhedernes konkurrenceevne vil virksomhedsejerne – ligesom som på Anker Jørgensens tid – flytte deres virksomheder i sikkerhed i udlandet.

Rammer de pæne og ordentlige virksomheder

En typisk virksomhedsejer føler stærkt for virksomheden. Det er en svær fødsel at starte sit eget firma, og han må belåne sit hus til skorstenen, tømme sine opsparingskonti, låne hos slægtninge og venner samt i banken. Og der er ca. 50 pct. risiko for, at hans nye virksomhed går konkurs, så han og hans nærmeste ender med tunge, livslange gældsforpligtelser. Han arbejder benhårdt, ikke som normalt fra ni til fem, men fra fem morgen til ni aften. Virksomheden vokser og skaber nye værdier til samfundet, den er hans hjerteblod.

Kommer Mette Frederiksens skatter, vil han og mange andre virksomheder stoppe investeringerne eller flytte virksomhedernes aktiver til et land uden generationsskifteskatter. Sverige er et godt bud. Reaktionerne hos disse mange virksomheder vil få en øjeblikkelig negativ virkning på værdiskabelsen i landet og dermed på muligheden for at opretholde den nuværende velfærd, herunder uddannelse, sundhed, pensioner og mange sociale formål.

Det er uforståeligt, at Mette Frederiksens jagt på de superrige skal ramme de mange pæne og ordentlige virksomheder, hvor medarbejdere og ledelse med flid og dygtighed skaber selve det økonomiske grundlag for det danske velfærdssamfund. Måske skulle Socialdemokratiets formand genoverveje, om det er så klogt at pille fjerene af hønen, der lægger guldæg.