Mette Frederiksen, giv os mindre patos og flere dødsyge, kolde kendsgerninger

Jeg håber, at vi i fremtiden kan debattere prisen for et menneskeliv. Ikke på et individuelt niveau, men på et samfundsrelevant niveau, hvor vi tør udfordre politiske prioriteringer, og hvor vi tør sætte spørgsmålstegn ved proportionaliteterne - særligt når de politiske beslutninger er så indgribende, som vi har set de sidste par måneder.

»Det er et paradoks, at vores politikere under normale omstændigheder finder det uproblematisk at træffe beslutninger med afsæt i Finansministeriets prissætning af et statistisk liv, hvorimod det i en krisetid pludselig bliver utænkeligt for vores statsminister at sætte pris på et liv.« Liselotte Sabroe

For godt to uger siden blev jeg mor til mit første barn, og jeg kan med blødende mor-hjerte konstatere, at jeg vil give og gøre alt for ham. Det vil være umuligt for mig at sætte en pris på min søns liv.

Sådan forestiller jeg mig, at alle forældre føler. Menneskeliv kan ikke gøres op i kroner og øre, det er ubehageligt og måske endda umoralsk at forholde sig til. I hvert tilælde på et individuelt niveau - men ikke nødvendigvis på et samfundsmæssigt niveau. Prisen for et menneskeliv er et af coronavirussens store tabuer og det til trods for, at vi for længst har sat kroner og øre på menneskeliv. Hvert år opgør Finansministeret værdien på et statistisk liv. I 2019 var denne pris på 34 millioner kr. og 1,4 millioner kr. for ét leveår.