Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Mette Frederiksen bør lære af New Zealand, der har sat trivsel forrest på det nationale budget

Vi har skabt et samfund, der genererer stress og psykiske sammenbrud. Ifølge Stressforeningen oplever 430.000 danskere hver dag symptomer på stress. Den nye regering bør sætte trivsel på dagsordenen.

»Vi skal hjælpe dem, der er syge, men vi skal også forebygge, at endnu flere bliver det,« skriver Kim Engelbrechtsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Som det første land i verden præsenterede New Zealands regering for nylig et samlet nationalt budget, der sætter trivsel – ikke økonomiske mål – forrest.

Jeg håber, at den nye danske regering vil tage ved lære af New Zealands eksempel, og jeg opfordrer statsministeren til at arrangere et møde med New Zealands leder, Jacinda Ardern, for at høre, hvordan de vil gribe de nye succeskriterier an i praksis.

Kim Engelbrechtsen Fold sammen
Læs mere

Menneskelig trivsel må og skal have en helt central placering i genopretningen af velfærdssamfundet. Vi har skabt et samfund, der genererer stress og psykiske sammenbrud. Ifølge Stressforeningen oplever 430.000 danskere hver dag symptomer på stress, svarende til 10-12 procent af danskerne. 250.000-300.000 lider af alvorlig stress.

Hvordan skaber vi så mere trivsel? Blandt andet ved at gøre det lettere for unge forældre at gå på nedsat tid. Vi kunne også overveje at indføre borgerløn, så ingen længere skal på kontanthjælp og møde op på jobcentrene, som i øvrigt bør reformeres eller afskaffes. Og så bør presset på de unge lettes, de mistrives jo i den grad i dagens Danmark, hvor de skal score 12-taller på stribe og bliver målt og vejet konstant og skal gennemføre deres studier uden svinkeærinder på rekordtid. SU-reglerne bør laves om. De unge er ikke skyklap-robotter, der skal massefremstilles.

Det faglige niveau på gymnasierne er skruet absurd højt op. Så højt, at forældrene hyrer mentorer, der hjælper med skriftlige opgaver. Hvad bliver det næste? At mentorerne også går til mundtlig eksamen for eleverne?

Jeg deltog i den store happening foran Christiansborg 1. juni, hvor det på 14 dage var lykkedes psykiater og overlæge ved Aarhus Universitetshospital Mikkel Vossen Rasmussen at samle godt 500 private og fagpersoner, der råbte politikerne op under mottoet »en værdig psykiatri for alle«. Det var en happening, som gav genlyd hos politikerne.

Mette Frederiksen fremlagde for nylig en tiårs-plan, som bl.a. indeholdt disse punkter:

  • Med en henvisning fra egen læge skal det være muligt for børn og unge i alderen 6 til 18 år at få gratis samtaler med en psykolog, hvis de lider af let til moderat angst eller depression.
  • Psykiatrien skal på finansloven og indgå i de årlige aftaler om økonomi mellem stat, kommuner og regioner. S regner med, at tiårs-planen koster en halv milliard kroner om året.
  • Kapaciteten på de psykiatriske afdelinger skal udbygges på kort og lang sigt. I første omgang med 100 ekstra pladser, hvoraf de 50 er helt nye.

Gode planer, selv om det burde være en selvfølge i et rigt velfærdssamfund, at vi skal hjælpe børn og unge, der rammes af psykiske lidelser, og at vi skal have nok sengepladser til patienterne. Men bedre sent end aldrig. Jeg håber, at disse punkter bliver realiseret. Det er fint, at psykiatrien omsider tilsyneladende får et løft. Men det er endnu finere, hvis man samtidig har trivsel med, hver gang der udformes en ny politik. Vi skal hjælpe dem, der er syge, men vi skal også forebygge, at endnu flere bliver det.