Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Merete Riisagers kamp for klassisk borgerlig skolepolitik udstiller Venstres mangeårige svigt

Det er et mysterium, at reformpædagogerne og venstrefløjen er lykkedes med deres korstog mod kundskaber og faglighed i skolerne, når der har siddet Venstre-folk på undervisningsministerposten i 22 af de seneste 37 år. Merete Riisagers forbilledlige kamp for at genrejse kundskabsskolen tydeliggør, at det borgerlige Danmark fremover bør droppe at føre uddannelsespolitik hen over midten.

»Tydeligt er det, at reformpædagogerne har opnået deres mål: Kundskabsskolen er blevet smadret til ukendelighed,« skriver Christian Foldager. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kampen mod kundskaber er endegyldigt vundet. Det konkluderede Jyllands-Posten sidste år på sin lederplads. Anledningen var endnu en trist nyhed om elevernes mangel på basale færdigheder. At betegne det som en nyhed er dog efterhånden misvisende. Det har længe været hævet over enhver tvivl, at eleverne mangler grundlæggende kundskaber efter folkeskolen, gymnasiet og sågar universitetet. Men konklusionen er alligevel for vidtgående. For kampen om kundskaberne er ikke endegyldigt tabt. Den er tværtimod kun lige begyndt.

Det var den tidligere chefredaktør Henning Fonsmark, der definerede efterkrigstidens skolepolitik som en »kamp mod kundskaber«. I sin bog af samme navn kritiserede han den herskende pædagogiske ideologi for at have ødelagt respekten for basale færdigheder i skolen. I stedet for at give eleverne brugbare kundskaber ville reformpædagogerne gøre dem til lykkelige og harmoniske mennesker. Et projekt, som har gennemsyret dansk uddannelsespolitik lige siden. Reformpædagogerne har med stor succes bekæmpet den »sorte skole«. Om eleverne er blevet lykkeligere af den grund, står hen i det uvisse. Men tydeligt er det, at reformpædagogerne har opnået deres mål: Kundskabsskolen er blevet smadret til ukendelighed.

Christian Foldager Fold sammen
Læs mere

Det store mysterium er imidlertid, at reformpædagogerne sammen med venstrefløjen er lykkedes med deres korstog mod fagligheden, når Venstre har haft undervisningsministerposten i 22 ud af de seneste 37 år? Hvorfor har det største borgerlige parti kapituleret og gennemført den ene katastrofale reform efter den anden – for eksempel gymnasiereformen fra 2005, der indførte tværfaglighed og kompetencer som styrende begreber for undervisningen i stedet for faglighed og kundskaber?

Svaret skal findes i Venstres magtpolitiske interesser. Partiet har styret uddannelsespolitikken hen over midten med Socialdemokratiet og Radikale Venstre i henved 70 år. Den alliance vil partiet ikke opgive, selvom den har ødelagt vores uddannelsesinstitutioner og i årenes løb udvandet Venstres egen forståelse for borgerlig undervisningspolitik.

»Hun har på forbilledlig vis forsøgt at genskabe respekten for færdigheder, viden, kundskaber og dannelse. Med andre ord: At genrejse kundskabsskolen fra ruinerne af årtiers vanrøgt.«


Merete Riisager (LA) var den første undervisningsminister siden 1953, som ikke kom fra et af de tre magtpartier. Det kunne i sandhed mærkes på hendes tilgang til ministerposten. Hun indledte et kompromisløst frontalopgør med det pædagogisk-administrative kompleks og reformpædagogernes politiske repræsentanter – også i Venstre. Hun har på forbilledlig vis forsøgt at genskabe respekten for færdigheder, viden, kundskaber og dannelse. Med andre ord: At genrejse kundskabsskolen fra ruinerne af årtiers vanrøgt. Hendes kamp for klassisk borgerlig skolepolitik tydeliggør, at det borgerlige Danmark ikke længere kan være tjent med et bredt samarbejde hen over midten i uddannelsespolitikken. Venstre må tage et selvopgør med sit eget svigt og ændre kurs. For kampen for kundskaber bør fremover videreføres af alle borgerlige partier i fællesskab. Ellers vil kampen om skolen på sigt være endegyldigt tabt – helt uden kamp.