Mere nærpoliti – skidt eller kanel?

Regeringens udspil om 20 nye nærpolitienheder og 300 ekstra betjente til den borgernære politiindsats kan bidrage til mere tryghed og mindre kriminalitet. Det er dog langtfra nok med mursten og politibiler. Der er behov for et nærværende politi, der kender lokalområdet.

»Regeringens udspil om nærpoliti indeholder gode takter, men det er afgørende, at implementeringen tager afsæt i viden om, hvad der virker. Ellers kan flere nærbetjente paradoksalt nok øge utrygheden,« skriver Erik Christensen. JØRGEN JESSEN/Ritzau Scanpix

En ny flerårig aftale for politiet bliver en af de store politiske forhandlinger dette efterår. Forhandlingerne blev for nylig sparket i gang af justitsminister Nick Hækkerup, der præsenterede regeringens udspil med forslag om nye nærpolitistationer og flere lokalbetjente. I Det Kriminalpræventive Råd ser vi positive perspektiver i mere nærpoliti, for vi ved fra forskning, at forebyggelse tæt på borgerne kan øge trygheden og mindske kriminaliteten. Synlighed, koordination og kendte ansigter gør borgerne mere trygge.

Umiddelbart kan man tro, at der slet ikke er behov for mere nærpoliti, for kriminaliteten er generelt faldende. Alligevel er andelen af utrygge steget markant fra 8,5 procent i 2005 til 19,9 procent i 2019, viser TrygFondens seneste tryghedsmåling. Det er langtfra kun omfanget af kriminalitet, der påvirker trygheden: Man kan være tryg i et område med forholdsvis meget kriminalitet og utryg trods begrænset kriminalitet. Derfor er der god grund til at sætte målrettet ind mod utrygheden, ikke mindst i udsatte boligområder, hvor utrygheden er forholdsvis høj.