Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Meningsmålinger i medierne fordrejer virkeligheden

Det er kun de færreste meningsmålinger, der viser en reel forandring fra én meningsmåling til den næste. Ikke desto mindre har selv marginale ændringer betydning for, om en meningsmåling bliver formidlet eller ej af medierne.

»Hvis et parti går frem med ét procentpoint fra én meningsmåling til den næste, vil sandsynligheden for, at denne meningsmåling bliver formidlet være større, sammenlignet med, hvis et parti blot går frem med 0,5 procentpoint,« skriver Erik Gahner Larsen og  Zoltán Fazekas. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

I avisernes spalter læser man ofte, at partier enten går frem eller tilbage i meningsmålingerne. De politisk interesserede, der følger med i disse meningsmålinger, foranlediges derfor nemt til at tro, at vælgerne skifter parti alt efter hvilke historier, der har været dominerende på den politiske dagsorden.

I valgkampen i år kunne eksempelvis B.T. den ene dag rapportere, at SF var i »massiv fremgang« og et par dage senere fortælle, at SF gik tilbage. I begge tilfælde var der, når man kiggede på meningsmålingerne, ikke tale om egentlige forandringer, men blot statistisk støj. Dette er et interessant fænomen, da de fleste meningsmålinger faktisk viser, at opbakningen til de politiske partier er stabil og kun langsomt forandrer sig over tid.

I en ny forskningsartikel publiceret i tidsskriftet The International Journal of Press/Politics har vi belyst dette fænomen nærmere. Konkret har vi analyseret alle meningsmålinger interesseret i opbakningen til de politiske partier i perioden efter folketingsvalget i 2011 til før valgkampen i 2015. Dette vil sige ikke blot de meningsmålinger, der fik omtale i medierne, men også de meningsmålinger, der blev forbigået i mediedækningen.

I vores artikel finder vi, at meningsmålingerne som forventet er meget stabile. Det er kun de færreste meningsmålinger, der viser en reel forandring fra én meningsmåling til den næste. Ikke desto mindre fandt vi, at den statistiske støj var udslagsgivende, og selv marginale ændringer har betydning for, om en meningsmåling bliver formidlet eller ej.

Erik Gahner Larsen Fold sammen
Læs mere

Hvis et parti går frem med ét procentpoint fra én meningsmåling til den næste, vil sandsynligheden for, at denne meningsmåling bliver formidlet, være større, sammenlignet med, hvis et parti blot går frem med 0,5 procentpoint. Dette til trods for, at begge ændringer blot er statistisk støj.

Zoltán Fazekas Fold sammen
Læs mere

I forlængelse heraf finder vi også, at når først en meningsmåling er blevet formidlet af et medie, vil den statistiske støj også føre til, at andre medier formidler den pågældende meningsmåling. Overordnet finder vi systematisk evidens for en såkaldt sneboldeffekt, hvor marginale ændringer i meningsmålingerne, der ikke viser nogen forandring, bliver til en nyhedsdækning, der er præget af store udsving i meningsmålingerne, hvor partier går frem og tilbage i målingerne med dages mellemrum.

Forandringer i meningsmålinger i medierne bygger ofte på et fundament af stabilitet og fordrejer dermed virkeligheden. Dette kan have betydning for, hvilke partier, borgerne stemmer på. Det er derfor afgørende, at medierne er deres ansvar bevidst og sørger for at give et repræsentativt billede af virkeligheden uden at fordreje den.

Erik Gahner Larsen forsker i politik og statistik ved School of Politics and International Relations, University of Kent, Zoltán Fazekas er lektor ved Institut for International Økonomi, Politik og Business, Copenhagen Business School