Den bornerte, politiske korrekthed tager i disse dage kvælertag på dagbladenes debatsektioner. Adam Holms indlæg her i avisen er ingen undtagelse. »Det Danmark, jeg altid har frygtet« - så dramatisk lyder titlen. I en endeløs klagesang begrædes det, at regeringen og Dansk Folkeparti har lagt en ny kontant kurs for dansk udlændingepolitik. Det er menneskesynet, der er særligt slemt, må man forstå. Det begrundes ikke mindst med, at personer som undertegnede aldrig er sen til at betone kristendommens vigtighed.
Med dette angreb må Adam Holm implicit henvise til kristendommens næstekærlighedsbegreb, som han mener, er fraværende i den førte politik. Se, det er interessant. Næstekærligheden er nemlig ingen ideologi. Det er derimod et krav til den enkelte i forbindelse med mødet med den konkrete næste, på samme måde som den barmhjertige samaritan stødte på den overfaldne. Den selvretfærdige medmenneskelighed som Adam Holm lægger op til, har med andre ord mere med totalitær idealisme at gøre end med næstekærlighed.
