Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Måske man bare skal holde sin religion for sig selv

Jeg er sikker på, at mange af de 28 pct., der vil have muslimske indvandrere ud af landet, i bund og grund er lige så indifferente over for rettroende muslimer, som de er over for Fiskerne i Hans Kirks bog. De gider bare ikke høre om folks religion.

»Mens vi fordømmer folkekirkelige præster, der nægter homovielser, skal vi drikke dialogkaffe med Hizb ut-Tahrir og alliere os med skriftkloge imamer, når vi skal forebygge radikalisering,« skriver Rami Panduro Zouzou. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

21. oktober kunne man på baggrund af en undersøgelse af professor Jørgen Goul Andersen i Mandag Morgen læse, at 28 pct. af danskerne vil sende muslimske indvandrere ud af landet.

Eksperter kalder i artiklen resultaterne for brutale, hvilket de sådan set også er. For er danskerne virkelig blevet så intolerante over for muslimske medborgere? Det tror jeg nu ikke. For lige så lidt, som den almene dansker læser op af Hans Kirks Fiskerne, inden de går til bords, lige så trætte er de af konstant at skulle forholde sig til islam, hver gang de skal være i selskab med personer med muslimsk baggrund.

»Måske muslimer bare skulle prøve holde deres religion for sig selv,« sagde min muslimske far, da jeg spurgte ham om, hvorvidt undersøgelsen chokerede ham. Jeg tænkte lidt over hans udsagn og måtte desværre konstatere, at det er bemærkelsesværdigt, hvor meget islam egentlig fylder i mediebilledet. For selvom muslimer er en integreret del af Danmark, fylder islam tre gange mere end det kristne budskab, hvilket måske kan synes en smule overrumplende for en sekulær befolkning.

Mens kristendom er noget, mange etniske danskere kun tænker over, når der fejres jul, påske og konfirmation, forlanges det, at vi konstant overvejer de rette udlægninger af Koranens suraer, før vi må have en holdning til vores muslimske medborgere. Mens vi fordømmer folkekirkelige præster, der nægter homovielser, skal vi drikke dialogkaffe med Hizb ut-Tahrir og alliere os med skriftkloge imamer, når vi skal forebygge radikalisering. Selv for dem, der ikke har andre holdninger til sangene i Højskolesangbogen end at det er gode melodier, skal høre om ramadan og fastens lyksagligheder. Og kritik af unge muslimers ugerninger eller kvinder i burka forklares altid med, at man ikke forstår den rette udlægning af teksten.

Rami Panduro Zouzou Fold sammen
Læs mere
Foto: Rami Panduro Zouzou.

Måske er det i det lys, at man skal forstå undersøgelsens resultater. Lige så lidt, som folk er klar over, hvilke evangelier der indeholder en Jesus-biografi, lige så trætte tror jeg, folk er af, at det nærmest kræver en doktorgrad i islamisk teologi, før man må have en personlig holdning til, om f.eks. mænd må trykke hånd med kvinder.

Jeg er sikker på, at mange af de 28 pct., der vil have muslimske indvandrere ud af landet, i bund og grund er lige så indifferente over for rettroende muslimer, som de er over for Fiskerne i Hans Kirks bog, og for deres skyld må man bekende sig til, hvem man vil. Om det så er Allah, Thor eller satanismen. Men jo mere synlig, man er om sin religion, hvad enten man bærer tørklæde, Mjølner eller omvendt kors, desto mere må man finde sig i, at folk undrer sig. For tolerance går begge veje, og måske man bare, som de fleste kristne, og som min egen far, skal holde sin religion for sig selv.