Kommentarer

Louise Juhl Dalsgaard havde det hele. Højt snit, kæreste og fremtidsplaner – men spiseforstyrrelsen ændrede alt: »Kan man savne noget, der ikke findes?«

Jeg elsker min mand, min hund, mine venner. Jeg har det godt. Men det er ikke det samme, som at jeg ikke savner dét, der ikke blev, skriver Louise Juhl Dalsgaard, som i dette essay funderer over et liv med barnløshed.

»Jeg skrev en seddel om, at jeg ville tabe mig. Allerede fjorten dage senere udeblev min menstruation og det, selvom min vægt stadig lå over normalområdet,« skriver Louise Juhl Dalsgaard, der 14. august udkommer med essaysamlingen »At tælle til lilla« på forlaget Alhambra. Kirsten Adler

Jeg ved ikke, om den altid har været der. Den her drøm om at blive mor. Men jeg ved, at jeg som barn allerede brugte meget tid på at finde på navne.

Barbara, Astrid, Johanne, hvis det blev en pige. Eller Stella, ligesom min mormor. Det betyder stjerne. Drengenes navne var jeg mere i tvivl om. Nogle dage var det lange navne med snert af noget eksotisk. Zacharias, Alexander. Andre dage mere mundrette: Rasmus eller Mikkel. Anton.

Andre læser også

  • Kommentatorer
    Abonnement
    Ifølge Eva Selsing undertrykker og saboterer bitre kvinder andre kvinder: »Det handler i sidste ende om sex«
  • Kommentarer
    Abonnement
    »Når man går i gennemsigtige bluser uden bh, er det klart, at folk kigger«
  • Kommentatorer
    Abonnement
    En lettere skinger mediekritik forstummer. Og gud ske tak og lov for, at Iben Maria Zeuthen ikke fik ryddet fladen for klimaet